Poul Martin Møller: Det virkelige liv. Epoke

Den nyskabende Opvækst Studenterne Forelskelsen Kina-rejse Margrethe Det hullede hjerte	Ægteskabet Professoren Filosofien Digterens finale Efterliv Værker Litteratur og links
En dansk Students Eventyr >

Forelskelsen
Når opholdene hjemme i Købelev Præstegård er så dejlige, skyldes det, at der for længst er sket lykkelige begivenheder, idet faderen på et tip fra rektor Bloch i Nykøbing har truffet en præsteenke at gifte sig med. Fruen er den respekterede, fine og taktfulde Hanne Winther, selv præstedatter, så hun har umiddelbart været fortrolig med noderne og koderne. Brylluppet står i 1811. Det bliver en vellykket alliance, hvorved præstegården igen blomstrer op.
Med sig bringer hun sin søn, og således bliver de tidligere legekammerater Poul Møller og den to år yngre Chr. Winther halvbrødre. De halvvoksne børn kommer nu flittigt på ferier med venner og får bekendte på besøg. Det bliver til forlovelser og giftermål. Den ene søster får en Sidenius, den anden en Bredsdorff, hvorefter den tredje tager en Sidenius og den fjerde slutter af med en Bredsdorff. Da nu også broderen vælger en Sidenius, er pilen for Poul Møllers vedkommende unægtelig kørt i stilling.
Tidligt er han blevet forelsket. Det er helt tilbage i 1810, da den 14-årige begynder på latinskolen i Nykøbing. Her ser han rektor Blochs datter Margrethe med de blå øjne og gyldne krøller. De kommer sammen. Hun besøger flere gange præstegårdsfamilien i Købelev, hvor hun bliver veninde med hans søstre. Da han bliver student, tror han fuldt og fast på, at hun vil blive hans brud. Efter at Margrethe Bloch med sin familie er flyttet til Roskilde, hvor faderen skal tiltræde som rektor for Katedralskolen, går Poul Møller derud fra København for at være sammen med hende. Det gør han også, da der er kommet en kurre på tråden, for blot at se hende! Derpå vender han næsen hjemad. I regnvejr. Det må have været en lang tur den aften ad Roskilde Landevej...
For der er arriveret en rival, en løjtnant, der gør kur til den udkårne. Han har sikkert været mere soigneret og mere behersket i sin opførsel end den joviale og dominerende Poul Møller, der vel til tider har skræmt det dugfine pigebarn. Erotisk hørte digterpræsten nok ikke ligefrem til sværmerne, skønt hans poesi viser, at han havde sans for de blide følelser. Men disse digte er i virkeligheden elegiske og melankolske, for de handler om savnet og ensomheden efter bruddet. Læs nationalsangen, "Aprilsvise" (1819), forårsdigtet om vårens grønne hæk på volden, hvorfra det er slemt at skulle gå hjem - alene. Eller "Den gamle Elsker", skrevet på Espegård i 1817, der er et utroligt skærpet digt, men alt for modent og resigneret for en 23-årig. Eller det næsten selvopløsende, bizarre digt "Den Eenbenede" (1817).
Hvad man desuden kan iagttage er, hvor trofast han har beholdt mindet om sin første (og eneste?) kærlighed. De unge piger, som er afbildet i hans digtning, er dannet i hendes billede. Alle har de blå øjne og guldhår. Det var den "lille blonde, barnlige blide Mø", der lærte ham, hvad ægte kvindelighed er, nemlig "den uendelige Blidhed". For ham blev hun bestemmelsen af det kvindelige ideal, som han optog i sin sjæl, hvor det forblev resten af livet. Hans smukke, værdige og dygtige mødre, Bodil og Hanne, var forudsætningen, der igennem deres personlighed viste vejen til idealet. Han fandt hende, men det blev ikke som sin halvdel. Lang tid senere skriver Poul Møller det læseværdige essay "Qvindelighed" (1822-23).
At Margrethe heller ikke har været upåvirket af deres forhold, vidner hendes reaktion, da hun i Roskilde Domkirke overværer hans ordination som præst, hvor han for første gang er iført den sorte kjole. Hun besvimer simpelthen. I 1819 står brylluppet med løjtnanten. Og Poul Møller går fra Reden ombord på et af Det asiatiske Kompagnis skibe.

Til 5. Kina-rejse
Til 14. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

Publiceret 20. marts 2003. Opdateret 1. januar 2015.
Copyright by Iben Holk og Per Hofman Hansen.