Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Steen Steensen Blicher
St. St. Blicher.
Foto: Det kgl. Bibliotek
Flugtveje
Steen Steensten Blicher
1782-1848
Af IBEN HOLK
Jeg vidste længe, jeg skal herfra;
Det Hjertet ikke betynger,
Og derfor lige glad nu og da
Paa Gjennemreisen jeg synger.

Af "Præludium" (Trækfuglene, 1838)


Biografi

  1. Præsterne Du er på denne side
  2. Muserne
  3. Ruten
  4. Ossian
  5. Drømmen
  6. Knækket
  7. Digterpræsten
  8. Landøkonomen
  9. Nordlyset
  1. Fru Blicher
  2. Jægeren
  3. Digteren
  4. Rejserne
  5. Himmelbjerget
  6. Flugten
  7. Til sidst
  8. Værker
  9. Litteratur og links

En Landsbydegns Dagbog (1824) >

Steen Steensen Blichers biografi er livshistorien om en mand, der sidder fast, arbejdsmæssigt, ægteskabeligt, økonomisk, og hvis liv derfor er domineret af flugtveje. Når der alligevel ikke bliver tale om den rene elendighed og tragedie, hænger det sammen med flugtvejenes karakter. De har opdrift, livsfylde og format. Jægeren, kunstneren og frihedskæmperen redder ham og giver hans liv retning og næring, integritet, midt i hvirvlen af opløsende kræfter, indefra og udefra. Flugtvejene bliver selve vejen ad hvilken... Det skal blive Blicher, der gennem sine fortællinger åbner Jylland, og her især almuelivet på den jyske hede, for dansk litteratur. Samt dansk litteratur for 'den blicherske novelle'.

St. St. Blicher. Digter og samfundsborger St. St. Blicher. Digter og samfundsborger
Knud Sørensens biografi om Blicher, der er udkommet i to udgaver, danner forlæg for nærværende biografiske skitse.
      Knud Sørensen har i mange sammenhænge beskæftiget sig med Blicher. Således i "Digterne omkring Limfjorden. En rundtur til stederne" (2002), en guidet køretur på begge sider af Limfjorden med fortællinger om de mange forfattere, der har haft deres gang på egnen. I bogen "Hvor bor kulturen? og andre funderinger" (1994) behandler han emnet danskhed og den folkelige kultur i de danske landområder som skildret hos bl.a. Blicher.  
Præsterne
Blicher er født i Vium Præstegaard syd for Viborg den 11. oktober 1782 til en verden fyldt med præster. Faderen, Niels Blicher, var sognepræst i Vium-Lysgaard 1779-1795 og selv af jysk præsteslægt som søn af sognepræsten i Starup, Jens Nielsen Blicher, der var søn af sognepræsten i Rødding (ved Viborg) Niels Jensen Blicher, der var søn af sognepræsten i Bælum Jens Nielsen, der gifter sig med en Blicher. Niels Blichers mor hed Pouline Gantzel, og gennem hende kunne han føre sine aner 350 år tilbage, hvor pilen standser ved Morten Luthers morbroder. Niels Blicher gifter sig med Kristine Marie Curtz, der bor hos sin onkel, etatsråd Steen de Steensen på det fornemme Aunsbjerg.
    Som hr. giftekniv har herremanden, selv barnløs, givet præstekaldet til den ugifte Niels Blicher, der som tak for kald og viv opkalder den førstefødte efter ham. Det hele er dog lige ved at gå galt: Steen Steensen Blicher kommer nærmest dødfødt til verden. Dygtig lægehjælp redder ham, men det er et ganske svageligt barn, som vokser op i præstegården.
Aunsbjerg mellem Viborg og Silkeborg Aunsbjerg (Stor gengivelse)
Gengivet efter F. Richardt og T.A. Beckers Prospecter af danske Herregaarde.
Kbh. 1844-1854.
    Niels Blicher er en utraditionel præst, der tillige fungerer som landbrugskonsulent og bibliotekar i sit sogn. Perioden er ved 1700-tallets slutning det store opbruds tid med landboreformerne efter stavnsbåndets ophævelse. En helt ny livsform venter de kuede og usikre bønder, som nu skal til at omstille sig til selvstændighed på deres nye lodder. At puste selvtillid og livsmod ind i sine sognebørn, hvoraf kun 2-3% (!) kan læse, er en opgave, præsten påtager sig med stor og vedholdende altruistisk energi.
    Oplysningstiden hedder det jo ikke for ingenting, og samfundet her er virkelig uoplyst og tilbagestående på alle mulige måder. Derfor må præsterne efter hans moral bistå befolkningen med undervisning, opdragelse og praktisk hjælp. Egenhændigt foretager han over et tiår mere end 4.000 vaccinationer mod kopper med attest - uden betaling naturligvis. Hans litterære interesser forener sig med det kulturelle og etnografiske, idet han udfærdiger et stort værk "Topographie over Vium Præstekald" (1795), hvori han undersøger og levende beskriver egnens geografi, plante- og dyreliv, beboelser og dialekter.
    Det er Steens far, som han ikke uden grund kommer til at beundre og holde af, men også knytte sig til i en grad, der måske har medvirket til at nedbryde hans identitet som præst, ægtemand og far. Alene det forhold, at de i det meste af hans voksne liv delte både arbejdsværelse - og soveværelse! - vidner om det. Man taler alvorsfuldt om moderbindinger og ødipuskomplekser. Hvad der gør sig gældende i dette på mange måder sympatiske og tillidsfulde far/søn-forhold er en klokkeklar faderbinding. Den skal vi vende tilbage til under de ideologiske udflugter til Himmelbjerget 40 år senere.
 
Muserne
Steen får en lykkelig barndom, hvor han følger faderen på dennes ture ud i landskabet og til besøg på gårdene. Han går i skole i præstegården sammen med andre børn og bliver undervist af faderen. Allerede på dette tidspunkt udvikler han to sprog: det der tales hjemme i præstegården og det der tales udenfor. Han opholder sig en del på Aunsbjerg og bliver her klædt ud i bedste rokokostil med silkestrømper og laksko, hårpisk i nakken, vest og knaldrød frakke. Han er således fra barnsben blevet fortrolig med samfundets bund og top.
    I 1795 flytter familien til et bedre præstekald i Randlev ved Horsens. Skønt præstegården er den rene idyl, breder en skygge sig i familien. Moderen, som man ikke hører meget om, trækker sig tilbage med en form for sindslidelse, der i Randlevårene udvikler sig til direkte sindssyge. Faderen finder, at der et bedst for Steen at komme bort fra den dystre atmosfære. Han bliver sendt til Randers, hvor han indlogeres hos bekendte, og hvor han i byens opland har hele tre onkler, selvfølgelig alle præster, der kan holde lidt øje med ham. Han går på Latinskolen og i weekenderne opholder han sig med fætre og kusiner i præstegårdene.
    I Randlev når han imidlertid at blive forelsket. Og dét i en gift kone, selvom hun kun er 16 år, Maren Hartmann. Steen er 13. Hun er datter af den tidligere præst og er blevet på præstegården, imens hendes mand, en læge, indretter deres nye hjem på Als. I sine erindringer omtaler Blicher hende som sin første muse, der blev hans indvielse til digtningen. Det erotiske sus, længslen og savnet efter to måneder "i paradiset" vækker ham midt i hormonbombardementet.
    Men i Randers venter minsandten en ny muse. Og hun er også gift. Steen bor hos galanterihandler Beutlich, og det er dennes unge hustru, han forelsker sig i. Hun er 4-5 år ældre end ham, men sådan plejer det jo at være. Kærligheden er gensidig. Hun hedder Marie Elisabeth Beutlich, han kalder hende ømt Elise, og netop det navn har den stærke hovedperson i en af hans bedste noveller, "Sildig Opvaagnen" (Trykt i Nordlyset. Et Maanedsskrivt, Bind 5, 1828), der i romantikkens ånd skildrer en kvindes mod til at leve i overensstemmelse med sine følelser.
    Hendes tidlige død udløser det første digt, Blicher offentliggør, "Fiern Gienlyd ved Mad. M. E. Beutlichs Grav", der stod i Aarhus Stifstidende den 3. januar 1807. Et stærkt og fuldtonende mindedigt.
    I 1799 bliver Steen student. Det har hele tiden været planen, at han skal være præst. Så han drager samme år til hovedstaden, hvor han påbegynder det teologiske studium ved Københavns Universitet.
Til  3. Ruten og 4. Ossian
Til  18. Litteratur og links

Til toppen

Publiceret 6. februar 2003. Opdateret 10. maj 2010.
© Iben Holk og Per Hofman Hansen.