Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Epoker og ismer - 3.1: Naturalisme

 Af IBEN HOLK


Epoker og ismer 3.1
Idé og realitet
Det moderne gennembrud
Naturalisme
Naturalisme og poesi
Kosmosbevidstheden
Epoker og ismer 3.2
Nora
Naturalisme og program

Idé og realitet
Litterært har perioden fra ca. 1840-45 til 1870 ikke noget navn. Ud fra et litteraturhistorisk synspunkt er det et handicap. Perioden har savnet kritikeren, som kunne forme og samle tidens profiler til den epoke, der i virkeligheden foreligger. For nytænkt og skabt i nye former blev der i lange baner.
    Det er perioden for H.C. Andersens udfoldelse, Søren Kierkegaards filosofi, perioden for M.A. Goldschmidts skelsættende roman Hjemløs (1857), der også er året, hvor et andet markant og eksperimenterende romanværk udkommer af Hans Egede Schack, Phantasterne (1857).
    Det kan virke, som om perioden består af de enkelte forfatteres navne, og da de ikke kunstnerisk eller holdningsmæssigt trækker i en bestemt retning eller opstiller et fælles program, som det er tilfældet med den dogmatiske naturalisme, der følger, får perioden ikke noget navn eller isme, hvilket i og for sig samtidig er dens charme.
    Åbenlyst også med nutidige øjne er det en frodig, eksperimenterende periode, hvis orientering både kunstnerisk og filosofisk omkring forholdet mellem idé og realitet endnu forplanter sig ikke blot igennem resten af 1800-tallet men til vor egen tid.
    Et tilsvarende fænomen i vor litteraturhistorie indfinder sig efter århundredeskiftet, hvor perioden 1900-1920 heller ikke har noget navn, skønt netop denne periode kunstnerisk rummer ekspressive nyskabelser: Sophus Claussen med Djævlerier (1903) og Johannes V. Jensen med Digte (1906).
    Det nyskabende består i, at de forener naturalisme og symbolisme. Heraf fremkommer en ny forestillingsverden og en ny fremstillingsform. Hvor forskellig de to digtere så end er, både sprogligt og i livets forhold.
    På titelbladet til sin digtsamling Heroica (1925) skriver Sophus Claussen betegnende for tiden, der først nu var ved at opdage symbolismen, - "Der gives Ingen Realitet uden Idealitet, og Ingen Idealitet uden Realitet!" - Dette rummer et ekko af "romantisme"-perioden.
    To år senere, i 1927, udsender Helge Rode bogen om Det sjælelige Gennembrud, der således først på dette tidspunkt navngives.

Det moderne gennembrud

Det stadig moderne gennembrud er udgivet i november 2004 af forlaget Gyldendal
»Det stadig moderne Gennembrud« red. af Hans Hertel ser på Brandes-tidens litteratur, kritik, teater og journalistik med nye kritiske briller og diskuterer om det moderne gennembrud stadig er moderne.

Når det lykkedes Det moderne gennembrud at bryde så markant igennem, skyldes det to afgørende ting, dels at epigonerne af romantik og romantisme var begyndt at fylde lovlig meget i landskabet, dels personen Georg Brandes' fremragende kritiske evner, internationale orientering samt polemiske og karismatiske egenskaber.
    Med Naturalismen svinger pendulet til den rationelle side. Kunstnerisk afspejler Naturalismen et naturvidenskabeligt grundsyn på virkeligheden. Også litteratur kan måles og vejes. Brandes introducerer den franske litteraturteoretiker Hippolyte Taine, der ønsker at anlægge et videnskabeligt syn på litteraturkritikken og litteraturforskningen.
    Desuden er Charles Darwins Arternes Oprindelse oversat til dansk 1872 (On the Origin of Species, 1859). Oversat af J.P. Jacobsen, hvilket de følgende l00 år har rubriceret forfatteren som naturalist. Ovenikøbet markedsført i landets skolebøger og litteraturhistorier som naturalismens litterære forbillede. Men er han nu det? Er han overhovedet naturalist? Vel at mærke i sin kunst!
    Intellektuelt bød den naturvidenskabelige tænkemåde ham at forkaste kristendommen. Det moderne gennembrud var først og fremmest et opgør med kristendommen. J.P. Jacobsens ateisme placerer ham derfor som naturalist. Nu er litteraturhistorien jo ikke religionshistorie, og det burde være værkerne, den henholdt sig til, ikke forfatterens meninger og synspunkter.
   I en efterskrift til et J.P. Jacobsen-udvalg, Eros og Døden (1975) kaster Jørgen Moestrup et nyt lys over forfatterskabet, idet han gør følgende observation: "Men med hensyn til fortælleteknik, stilkunst og livssyn er Jacobsen på mange måder en outsider." Og tilføjer: "Jacobsens forfatterskab rummer da også indholdsmæssige elementer af romantik og romantisme. Samtidig viser det fremad mod symbolismen ved sit lyriske præg og den suggestivt musikalske stil."

Naturalisme
Naturalisme forstås gerne - på grund af ordet 'natur' - som en tilbage-til-naturen holdning. Men sådan forholder det sig ikke, for så ville naturalismen være romantik. Naturalisme har ikke noget med skov og strand og nattergale at gøre. Den natur, det drejer sig om, er 'menneskenaturen'.
    Med naturvidenskaberne om mennesket skifter opfattelsen af menneskelivet karakter. Fra en idealistisk forståelse af mennesket som styret af sjælelige kræfter, kommer en materialistisk opfattelse, som naturalismen er et udtryk for. Her er mennesket styret af biologiske, psykologiske, økonomiske love.
    Den naturalistiske roman har derfor oftest som grundtema: Dyret i mennesket i konfrontation med det samme menneske som samfundsdyr. Derfor er den naturalistiske roman i første omgang årsagsforklarende og lægger vægt på arv og miljøforhold.
    Fra en spirituel opfattelse af livet kommer der med naturalismen en mere mekanisk, hvor sjælen opfattes som kemiske processer. Herimod er det symbolismen gør oprør.
    Idealisme og materialisme kan også forenes, hvilket sker i forfatterskaber som M.A. Goldschmidts og Johannes V. Jensens. I deres værker er mennesket et kønsvæsen, men ikke som marionet for kønsdriften, hvad det ofte reduceres til i det naturalistiske univers (Ibsen, Strindberg).
    Naturalismens gennemslagskraft er mindre kunstnerisk end ideologisk-politisk begrundet.
    Omkring 1870 opstår der en ny konstellation imellem litteratur, presse og politik. Pressen bliver i denne periode et kulturelt magtorgan. Samtidig med at forholdet mellem digtning og journalistik ikke længere er skarpt adskilte verdener, som tidligere, hvor forfattere betragtede journalistik som litteratur af lavere rang. Journalistik og litteratur rangerer nu side om side. Og flere store forfatternavne, som f.eks. Herman Bang og Johannes V. Jensen, optræder først som journalister og fører åbenlyst journalistiske kvaliteter over i deres litterære værker. Det har noget med sprog, stil og kunst at gøre.
    Det har det politiske tilhørsforhold ikke, men bliver fra denne tid en afgørende faktor på forfatterbanen.
    Se endvidere kapitlet "Var Jacobsen naturalist?" - 12 eller 13 punkter om naturalisme.

Naturalisme og poesi
Naturalismen fænger især ved sit frigørelsesprogram, politisk og moralsk Men efter et par årtiers forløb viser der sig som ved alle gennembrud af euforisk art visse træthedssymptomer. Således skriver ophavsmanden Georg Brandes i 1889: "Man tumler stadig med de samme lærdomme, visse Arvelighedsteorier, lidt Darwinisme, lidt Kvinde-Emancipation, lidt Lykkemoral, lidt Fritænkeri, lidt Kultus af Folket osv."
    Der mangler noget! Og det er poesi.
    I det øjeblik den transcendentale dimension er borte i menneskelivet, befinder det sig udelukkende i en materiel verden. Hermed er de fleste tilfredse, mens andre føler sig spærret inde. Naturalisterne føler sig spærret inde af kristendommen, symbolisterne føler sig spærret inde af materialismen.
    I dette spændingsfelt er kunstens mulighed. Her sætter symbolisterne ind. Og det er især i billedkunsten, at de nye signaler ses. For symbolisterne er realismen ikke nok. Kunsten må være transcendental, dvs. åbne op for en sjælelig virkelighed.
    Naturalismens samfundskritik og samlivsdebat kan være fornuftig og uhyrlig nok, men tilfredsstiller ikke i længden fantasi, følelse og den åndelige længsel. Hvad der baner sig vej er en af naturalismen skjult realitet: Kosmosbevidstheden.

Kosmosbevidstheden
I 90ernes kunst udløser kosmosbevidstheden fremmedhedsfølelse og skønhedslængsel. Træk som genkendes fra romantikken, men nu til stede i en moderne civilisation. Den første digter, der opfanger og udtrykker den nye tilstand, er Charles Baudelaire, som i 1857 udsender digtsamlingen Les Fleurs du Mal (da. Syndens Blomster, 1921 - og 1997 med den bedre titel Helvedsblomsterne). Overset - eller fortiet - af Georg Brandes, men introduceret af Johannes Jørgensen i begyndelsen af 90erne.
    90erne domineres litterært af lyrikken, der helt stiller de romaner, der naturligvis også blev skrevet, i skyggen, måske fordi Johannes Jørgensens egne små romaner fra perioden er for betydningsløse. De har kun interesse for så vidt de danner en patetisk parallel i prosa og med 100 års mellerum til Johannes Ewalds Da jeg var syg.
    Karakteristisk er det imidlertid at flere realistiske forfattere optager symbolistiske stiltræk i deres romaner, som f.eks. Henrik Pontoppidan i Nattevagt (1894).
    Den mest fuldbårne symbolistiske roman udkommer 1900-1901. Det er Johannes V. Jensens Kongens Fald. På grund af den uheldige titel er den igennem tiderne for entydigt blevet læst og forstået som en historisk roman.
    Perioden fra 1900 til 1920 har besynderligt nok ikke noget navn i litteraturhistorien. Men da symbolismen ikke holder op på grund af et århundredskifte, kunne betegnelsen med litteraturhistorisk og æstetisk vægt dække perioden. Ekspressionismen låner flere dybe træk hos symbolismen. Ordet blev da også første gang anvendt i 1901. Symbolismens betydning er først inden for det sidste tiår i færd med at blive opdaget.


Litteratur
  Niels Martinov: Litterære ismer. Fra romantik til postmodernisme og magisk realisme. Systime, 1996.
Om bl.a. Naturalisme - naturalistisk realisme.

bibliotek.dk
Naturalisme 1870-90. Klasse, køn og kirke. (Periodehæfte ved Ib Høgsbro). Gjellerup, 1975.
bibliotek.dk
Dansksproget litteratur om naturalismen som genre og begreb
bibliotek.dk
Litteratur om romantismen
bibliotek.dk
Litteratur om Det moderne Gennembrud
bibliotek.dk
Georg Brandes' 'skrivebord'
Det moderne gennembrud 1870-1890. Udarbejdet af Det kongelige Bibliotek i anledning af Golden Days in Copenhagen 2002.


Til toppen
Til hovedsiden
Tilbage til Epoker og Ismer - Oversigt
Tilbage til Epoker og Ismer - 1
Tilbage til Epoker og Ismer - 2
Videre til Epoker og Ismer - 3.2
Videre til Epoker og Ismer - 4
Videre til Epoker og Ismer - 5

Denne side er publiceret på internettet 30. oktober 1998. Opdateret 1. november 2012.
Copyright 1998-2004 by Per Hofman Hansen og Iben Holk.