Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Epoker og ismer - 2,2: Romantisme

 Af IBEN HOLK


  1. Romantismen Du er på denne side
  2. Idealismens 8 ord
  3. Jegets dannelse
  4. Den absolutte
  1. Realismens æstetik
  2. Teksthistorie 1824
  3. Synsvinklen 1870
  4. Periodisering

Romantismen
Guldalderhistorier Guldalderens verden Krydsfelt. Ånd og natur i Guldalderen
Guldalderhistorier (1994) Guldalderens verden (1996) Krydsfelt. Ånd og natur i Guldalderen (2000)

Romantismen 1824-1850
I 1820erne bryder en ny tendens igennem, en forskydning fra det højspændte til en mere jordnær "poetisk realisme". Det sker med værker af Poul Martin Møller og St. St. Blicher. Romantikkens store absolutter (Skønhed, Frihed, Længsel, Det guddommelige) nuanceres. Nu søger litteraturen det nære, det genkendelige i hverdagen. Miljøtegningen bliver central i værkerne, det lokale får betydning, hvilket sætter præg på personskildringen og menneskeopfattelsen.
    Fra Romantik til Romantisme er udviklingen gået fra det subjektive til det individuelle. Men romantikkens erfaringer fortsætter sit efterliv i tiden som indre splittelse. Kærlighedslivet er blevet selvstændiggjort i en nu mere velordnet social verden. Fra nu af er der altid noget under overfladen, fordi 'overfladen' opstår i denne periode.
    Den har også fået et navn: Biedermeierkulturen. Mentalitetshistorisk betyder det en tryghedssøgende livsform med et overvejende indadvendt familieliv som centrum. Udadtil fremstår livsmønsteret som hyggeligt og idylliserende.
    Rapporter herfra findes i litteraturen.
[ Nedenstående tekst er identisk med Poul Møller: En dansk Students Eventyr, 3]

Romantismen er betegnelsen for romantikkens anden halvdel. Afgrænsningen - 1824-1850 - er meningsfuld, idet Steen Steensen Blicher og Poul Martin Møller begge debuterer i 1824 med prosaarbejder, der intonerer en ny stil, realismen. Til den anden ende dør Blicher samme år som den sidste enevoldskonge, Christian 8., i 1848. Guldalderen er forbi. En ny æra tager form, samfundsmæssigt, kunstnerisk og videnskabeligt. Emblematisk sættes epokens afslutning i relief ved Adam Oehlenschlägers død i 1850.
    I vor tid er der megen opmærksomhed omkring denne epoke, der i det ydre er en fattig tid med sociale kriser og politiske katastrofer. Måske af samme grund gløder det indre liv. Kunsten viser det. Lad os her blot nævne tre prægtige coffeetable-books, men væsentlige værker om perioden: Guldalderens verden (1994), Guldalderhistorier (1996) og Krydsfeldt. Ånd og natur i Guldalderen (2000). Den sidste udgivet i tilknytning til Nationalmuseets udstilling af samme navn.
    Hvad er 'romantisme'? Hvad betyder navnet? Hvad er forskellen på romantik og romantisme? De spørgsmål har vi forståeligt nok ofte modtaget i Epokes brevkasse, da spørgsmålene bliver besvaret på en del forskellige og også intetsigende måder i litteraturhistorier og håndbøger. Tager vi f.eks. Gyldendal Litteraturleksikon (1974) og slår op under 'romantisme', hedder det her om forskellen på romantik og romantisme: "Fra det enkle og typiske til det interessante og karakteristiske". Formuleringen er temmelig tåget og volapyksk, at ingen Kinamand har en chance for at begribe den, for det kunne ligeså godt være omvendt!
    Lad os derfor skære igennem og sætte et par ting på plads: Forskellen på romantik og romantisme er REALISME. Ingen af romantikkens forfattere udtrykker sig realistisk på samme måde som Blicher, Møller, Thomasine Gyllembourg, H.C. Andersen og Emil Aarestrup. Samtidig overtager romantismens romantikkens idealistiske filosofi og livssyn, hvilket selvfølgelig kan virke forvirrende. Vi må derfor tage 'idealismen' i nøjere øjesyn.
    Inden vi gør det, er det vigtigt at fastholde, at romantismen er uforståelig uden inddragelse af idealismen OG realismen som et hele. Ofte bliver det to begreber sat op over for hinanden som modsætninger, hvad de på ingen måde behøver at være. Det er netop denne spænding, der udløser det drama, der er romantismens og som fænger endnu. For det mærkes på romantismens tekster, at her gælder det liv og død. Romantismen er brandfarlig. Og fuld af skønhed. Derfor trættes øjet aldrig af at se på romantismens billeder, fordi det er ægte sjælebilleder.
    Koblingen 'idealisme/realisme', der er ensbetydende med romantisme, observeres ikke tydeligt mange steder i litteraturhistorien eller litteraturteorien. Alligevel er den ikke af nyere dato. Vilh. Andersen benytter den en passant i Indledningen til "Poul Møller. Udvalgte Skrifter" (1930), hvor han side VII skriver:

Naar man sammenligner Poul Møllers Ungdomsdigtning i realistisk Form med hans Mandsomsarbejder, der har en lige saa udpræget idealistisk Tendens, sættes han paa ny i en Midtstilling. Han har da Berøring med begge de hinanden modsatte Synsmaader, der tilsyneladende har vekslet i det nittende Aarhundrede og delt det i to lige store Halvdele: Idealismens og Realismens Tid. I Virkeligheden foregaar denne Omveksling indenfor samme Tid, ja i den samme Aand, der formaar paa samme Tid at opfatte Livets i dets Begrænsning med Humor eller Satire og se det under Evighedens Synspunkt med Ironi eller Patos.


3 guldalderbøger
  • Guldalderhistorier. 20 nærbilleder af perioden 1800-1850. Redaktion Bente Scavenius. Gyldendal, i samarbejde Golden Days in Copenhagen, 1994.
    bibliotek.dk
  • Guldalderens verden. 20 historier fra nær og fjern. Redigeret af Bente Scavenius. Gyldendal, i samarbejde med Golden Days in Copenhagen, 1996.
    bibliotek.dk
  • Krydsfelt. Ånd og natur i guldalderen. Redaktion: Mogens Bencard. Gyldendal, 2000.
    bibliotek.dk

Til toppen
Til 2.2: Idealismens 8 ord

Til Epokes forside
Tilbage til Epoker og Ismer - Oversigt
Tilbage til Epoker og Ismer - 1
Til Epoker og Ismer - 3
Til Epoker og Ismer - 4

Publiceret 30. marts 2003. Opadeteret 1. november 2012.
Copyright 2003 by Per Hofman Hansen og Iben Holk.