Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Gustav Wied

Livsens ondskab (1899)

3. Kønsliv og penge
Af IBEN HOLK

  1. Genre og stil
  2. Vanddråben
  3. Kønsliv og penge Du er på denne side
  4. Nihilisten
  1. Den anden
  2. Ordkotilloner
  3. Udgaver, Litteratur og links

Kønsliv og penge
Kønsliv og penge taler man ikke om - heller ikke i Gammelkøbing, men det er, hvad livet og "Livsens Ondskab" handler om. Emanuel Thomsen - også kaldet Thummelumsen - har ingen af delene. Den 34-årige feminine, vanføre ungkarl bor hos sin mor, der bestyrer en lille garn- og lingeributik, efter at familien for 15 år siden har forladt en flot proprietærgård ved faderens død. Emanuel har imidlertid en hemmelig drøm om at få gården tilbage, hvorfor han arbejder hårdt døgnet rundt i forskellige job for at spare op.
    Romanens handling er bygget op omkring denne særling, der på grund af sin indadvendte stolthed og udadvendte pertentlighed er til grin i den lille by. Den skrutryggede, hvis ene arm er længere end den anden, hvorfor han nærmest går sidelæns som en krabbe, lader sig ikke anfægte eller gå på af drillerierne. Sammenbidt og selvsikker i sin selvudslettende, gnavne livsførelse bliver han efterhånden en pestilens for den livsglade og kærlige moder, der ikke kun har medlidenhed med staklen, men også holder af ham på grund af hans omhu og ihærdighed.

Thummelumsen foran sin antikvitetsforretning i Roskilde
Thummelumsen foran sin antikvitets- og tobaksforretning på Hestetorvet i Roskilde. Det rigtige navn for Wieds forbillede var Otto Hauerberg Mellerup. Smørskålen er fra fajancefabrikken Aluminia og er i sin tid købt hos Mellerup af Epokes redaktørs morfar.

Som de to tanter i "Skærmydsler" lever de i et indelukke af ustandselige mislyde. Med sig fra gården har de katten Knors og hanen Mortensen, der nu er så gammel, at den ikke længere kan gale og end ikke åbne øjnene eller bare løfte hodet. Et sørgeligt syn, som Manuel imidlertid behandler som et helligt relikvie, da faderen har vist sig for ham i en drøm, hvor han bedyrer, at gården først kan overtages, når Knors og Mortensen har betrådt den fæ-dre-ne jord. I en anden drøm viser faderen sig som en anden Moses med en tavle, hvorpå tallet 23811 optræder.
    Manuel nævner en aften sine drømme for Mor Karen. "Man har haft en Åbenbaring!" Åhgud, tænker hun nøgternt, at det skulle komme så vidt. Men Manuel retter sig skråsikker i sin tro efter drømmene og køber i al hemmelighed et kvartlod i lotteriet med det guddommelige nummer. Tiden går og intet sker. En aften krabber Manuel sidelæns ud til gården med Knors og Mortensen i en kuffert. Her træffer han deres gamle møllersvend, Menneske-Mortensen, som Mortensen er kaldt op efter, der hjælper ham med at gå rundt på jordene med katten og hanen.
    På vejen hjem dør hanen, men næste dag har Manuel vundet i lotteriet. Hans nummer er kommet ud med ikke mindre end 12.500 kr. (godt 600.000 kr. i dag). Thummelumsen får et chok og falder på knæ og takker euforisk Gud. Så var der alligevel en højere mening med det alt sammen, tænkte han det ikke nok. Miraklet forvandler ham til godheden selv. Med foragt opsiger han alle sine ydmygende stillinger, lukker butikken, klæder sig fornemt og gør klar til at købe den nedslidte og forsømte gård. Forinden gifter den nye rigmand sig med sin morbroders datter, den sygeligt generte, men gode Wulfdine, der går i jorden for et godt ord og nu oven i købet er gravid. Hvordan det skal gå, hører vi intet om, da romanen slutter med billedet af den gamle proprietærgård i fineste stand og en træt og udpint Thummelumsen. Gården købte han dumstolt for dyrt og istandsættelsen løb op. Nu er pengene igen små. Og han længes stiltiende - ligesom Mor Karen - efter de gode gamle dage i garn- og lingeributikken. Dér kom dog mennesker.
    Omkring denne hovedhandling udspringer og udvikler der sig en lang række sidehandlinger og selvstændige optrin. Strømførende er her dialogerne mellem overlærer Clausen og toldkontrollør Knagsted.
Til  4. Nihilisten
Til  7. Udgaver, Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Denne side er publiceret på internettet 20. maj 2003.
Copyright 2003 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.