Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Gustav Wied

Livsens ondskab (1899)

2. Vanddråben
Af IBEN HOLK

  1. Genre og stil
  2. Vanddråben Du er på denne side
  3. Kønsliv og penge
  4. Nihilisten
  1. Den anden
  2. Ordkotilloner
  3. Udgaver, Litteratur og links

Vanddråben
"Livsens Ondskab" består af to dele plus en slutning. De to dele har hhv. 18 og 15 kapitler, sjældent på mere end 4-5-6 sider. Hvert kapitel skildrer en situation eller episode. Alene dette strukturelle overblik viser Gustav Wieds fortælleteknik. Formelt er der ingen betydningsbærende forbindelse imellem de enkelte kapitler eller deres længde. Wied skriver, indtil situationen og dens pointer er på plads. De enkelte kapitler slutter gerne på en bifaldsfremkaldende måde. Wied er prosaens artist.
    Romanen er forfatterens mest personlige værk og forfatterskabets hovedværk. Wied - det er "Livsens Ondskab". Det personlige skyldes, da romanen på ingen måde er en jeg-roman eller selvbiografisk, at Wied projicerer sig selv ud igennem romanens tre hovedpersoner: Thummelumsen, Knagsted og Clausen. En operation vi har bemærket tidligere, idet Poul Martin Møller i sin "En dansk Students Eventyr" uddrager tre sider af sig selv til etablering af romanens indre dialog og dramatik.
    Således tilsvarende hos Wied. Der er endda psykologiske lighedstræk og paralleller mellem de enkelte personer: Fritz/Knagsted, Licentiaten/Thummelumsen, Bertel/Clausen - den fandenivoldske, den umulige og den lidt for ordentlige. En triangel, der selvforstærkende er i stand til at holde en historie kørende. Bogens omdrejningspunkt er Thummelumsen, skønt figurens status som hovedperson må deles med Knagsted, ikke mindst fordi det er denne figur, der lægger navn til romanens titel og dens fortsættelse med Clausen som sparringspartner.
    Hovedpersonen som det samlende midtpunkt udgøres i virkeligheden af provinsbyen, hvor romanen foregår. Undertitlen lyder da også "Billeder fra Gammelkøbing". Den er god, fordi romanen netop består af en sådan række af billeder, indstillinger, filmiske optagelser af en uendelig række af mere eller mindre idiotiske tilskikkelser. Menneskelivet set fra neden, forvredent, forpint, forlorent og skrupskørt i den wiedske linse.
    Gyseren, der er camoufleret som familiefilm, fremstiller en miniature en hel Hieronymus Bosch-krible-krable-verden, der er befolket med skæve og gale mennesker. Deres galskab bunder tilsyneladende i deres dumhed, griskhed og grådighed, hvis det da ikke er i selve skaberværket? Ingen går fri. Her møder vi - foruden de allerede nævnte - Valdhorninden, Luksusbugen, Blomstermarie, Menneske-Mortensen, Tottenborgeren, Dikkedikken og mange flere. Velkommen til Wieds vanvittige verden.
    Den er H.C. Andersens groteske vanddråbe forstørret til ca. Roskilde, hvor alle æder hinanden direkte eller i form af sludder og sladder.
Til  3. Kønsliv og penge
Til  7. Udgaver, Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Denne side er publiceret på internettet 20. maj 2003.
Copyright 2003 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.