Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Gustav Wied

Fædrene æde Druer (1908)

3. Komposition
Af IBEN HOLK

  1. Genre og stil
  2. Motivet
  3. Komposition Du er på denne side
  4. Dødsriget
  1. Livsviljer
  2. Karikaturist
  3. Litteratur og links


Komposition
Romanen har undertitlen "Slægten. Opus II". Da der ikke er tale om en egentlig fortsættelse af den første roman, peger undertitlen på genoptagelsen af motiv og idé. Hvor "Slægten" er bygget op omkring et samlet, stigende udviklingsforløb, er den nye roman snarere cirkulær i sin komposition.
    Den udgør et panoptikon med forhistorie, sidehistorier og samtidige handlinger, der forskyder sig ind i hinanden, hvorfor den kan være vanskelig at overskue. Desuden er den uden egentlige kapitler. Den består af en stor midterdel med titlen Romanen. Bogen indledes med to korte dele, Optakten og Forhistorien, hvilket signalerer et dokumentarisk sujet. Efter den store midterdel følger det panorerende kapitel Nat, hvorpå der afsluttes med Slutningen og Epilog.
    Fortællingen består af en mosaik af situationsbilleder, der afløser hinanden i abrupt rækkefølge. Hver situation er stort set opbygget af referat og replikker. En scenisk og filmisk fortællemåde - kort tid før filmen faktisk springer ud. Wied deltager da også i de første filmproduktioner herhjemme sammen med Urban Gad og Asta Nielsen. 'Kameraet' er i romanen den allestedsnærværende fortæller, der ser alt, hører alt og ved alt.
    Et utal af personer indgår i et uhyre indviklet familiemønster, fordelt på diverse herresæder og gårde. Vi skal derfor indledningsvis skabe et overblik over de involverede i slægtskrøniken om adelskabet Uldahl-Eges driftssyge udskejelser, der nedarves i slægten indtil fjerde led og efterlader et spøgelsestog af vanskabninger i sit spor. Det er Herman Bangs "Haabløse Slægter" (1880) som heksesabbat.
    Basis er herregården Egesborg, hvor den gamle etatsråd Uldahl-Ege har levet som hund og kat med sin varmblodede og ikke for ingenting skinsyge kreolerinde fra spansk Amerika. Godset er nu overtaget af en hovedrig bonde. Sønnerne, Nils og Joachim Uldahl-Ege, har for arven erhvervet sig herregårdene Havslundegaard og Store Ravnsholt. I periferien optræder der flere medlemmer af slægten, således brodersønnesønnerne Frantz med hustruen Karen på Kragsholm og den flotte Palle med cirkusprinsessen Mona Lisa på Hvidgaard.
    Af de to døtre er Nathalie forlovet med godsejer Ole Brandt, men kommer under et borgerforeningsbal til at blive besvangret af gymnastiklærer Hans Jakobæussen. Efter at etatsråden har gennempryglet læreren for øjnene af eleverne med sin stok, formår han at få datteren gift med godsejeren og separeret samme dag, hvorefter hun under en rejse til Rivieraen forelsker sig i en jødisk bankier. Forinden føder hun Isidor, der vokser op hos hr. og fru proprietær Seemann. Søsteren, Bettina, gifter sig med en polsk greve og får datteren Rositta. Som voksne forelsker Isidor, der nu er cand.jur. og herredsfoged, og Rositta sig i hinanden og bliver ægtefolk med den dermed forbundne risiko for vanskabte børn. De udebliver heller ikke.
    Havslundegaard er dramaets - og dermed kompositionens - midtpunkt. I dette akvarium vokser Line og Nils Uldahl-Eges fire piger op, der alle har 'ømme tænder'. En drikker. To trøster hinanden i lesbisk infiltration. Den eneste, der klarøjet gennemskuer hele den forlorne menage, er Sofie, som til gengæld forelsker sig krampagtigt i Isidor, hendes mange år ældre halvfætter. Det er hendes hjerteskærende breve til ham, der danner romanens akse.

Til  4. Dødsriget
Til  7. Udgaver, Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Gustav Wieds hovedside

Denne side er publiceret på internettet 10. juni 2003.
Copyright 2003 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.