Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Henrik Pontoppidan

Mimoser (1886)

6. Meningen?
Af IBEN HOLK

  1. Debatromanen
  2. Giftermål
  3. Forgiftelse
  4. Fristelsen
  1. Splittelsen
  2. Meningen? Du er på denne side
  3. Litteratur og links


Meningen?
Romanen blev ved udgivelsen modtaget med både undren og forvirring. Polariseringen i sædelighedsfejden, Bjørnsson versus Brandes, kunne ikke placere Pontoppidan. Hvad mente forfatteren? Hvad var meningen med "Mimoser"? Er romanen et forsvar for ægteskabet? eller hylder bogen den frie kærlighed? Spørgsmålene udløste en debat, der cirkulerede intenst og vidtløftigt i dagbladene.
    Optrådte mændene som hårdhændede stympere, der fulgte deres dyriske lyster? Eller var de blot svage overfor det andet køn? Og det svage køn optræder med en styrke, der parodisk gør det stærke køn rangen stridig. Pontoppidan vender op og ned på begreberne, idet problemer og konflikter ses fra flere vinkler. Og det er meningen, da Pontoppidan ikke ønsker at sættes i bås eller trækkes for en bestemt vogn.
    Han har ikke en bestemt anskuelse, der repræsenterer sandheden. Som sandhedssøger satiserer han derimod over de faste anskuelsers bornerthed til begge sider, hvorfor ingen af personerne fungerer som forfatterens talerør. Heller ikke hofjægermesterinden, der ofte bliver tillagt en sådan rolle. Dertil er figuren for ufri i sin nødstedte frustration og provokation.

På et tidspunkt midt i debatten, foreslår Edvard Brandes Pontoppidan, at han selv bør gøre rede for sin hensigt med romanen. Pontoppidan svarer nøgternt: "At oplyse Verden nu, hvad jeg har ment med "Mimoser", synes mig at ville smage vel meget af - enten en Falliterklæring eller Reklame, og det så meget mindre, som jeg vedvarende betvivler, at Bogen - fornuftigt læst - overhovedet lader sig misforstå." (Henrik Pontoppidans breve, Bind 1, s.79)
    Fornuftigt læst er Sprutbakkelsen romanens omdrejningspunkt og mest originale figur, idet hun er skruet sammen som en satire over Georg Brandes i det ydre, mens hun i holdning repræsenterer hans modstandere. Ligeså paradoksalt forholder det sig med den kvinde, der har hofjægermesterindens og Brandes-linjens sympati, fru Cornedring, der imidlertid fremstilles som en kokette.

Mimoser er romanens titel. Valgt af forfatteren. Igennem dette utvetydige og værdiladede udsagn, der bestemt ikke er neutralt eller dobbelt, kan forfatterens budskab bestemmes. Mimoser er de kvinder, der i stolt forstening vælger fortvivlelsens martyrium, for her at hente en god grund til at være ked af det, hvilket er en del lettere end at leve i forpligtende harmoni.
    En verden uden tilgivelse og forsoning er helvede. Et fejltrin er ikke det samme som et ægteskabsbrud, selvom det trækker fra. Romanens kvinder tager de alvorligste konsekvenser af deres mænds sidespring. Uden at være et forsvar for erotisk frihed eller parring i flæng stiller romanen indirekte det spørgsmål, om ikke konsekvenserne er for ødelæggende for alle parter.


Til  7. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside

Publiceret 10. november 2004. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.