Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Henrik Pontoppidan

Mimoser (1886)

5. Splittelsen
Af IBEN HOLK

  1. Debatromanen
  2. Giftermål
  3. Forgiftelse
  4. Fristelsen
  1. Splittelsen Du er på denne side
  2. Meningen?
  3. Litteratur og links


Splittelsen
Svigerfaren, den gamle apoteker Byberg, har ærinder i hovedstaden og opsøger derfor svigersønnen og foreslår fælles hjemrejse til Gudersløvholm, hvor der venter en festlig modtagelse. Som følge af Drehlings distræte og bortvendte væremåde aner han uråd. Dette bliver bekræftet, da apotekeren modtager (den falske) meddelelse om, at svigersønnens hjemrejse er blevet udskudt en dag på grund af en udvalgsrejse i forbindelse med landstinget, samtidig med at svigerfaren har fået besked fra Drehlings hotel om, at beboeren er flyttet til et andet.
    Beskæmmet og ramt drager apotekeren hjem til sine døtre med det rystende budskab. Det bliver Kamma, der overbringer det til den forventningsfulde søster: "Din mand har bedraget dig". "Jeg tvivler ikke om, at du nu véd, hvad du skylder dig selv at gjøre... ikke sandt?" udbryder den formørkede Kamma "triumferende." (s.102). I ét nu er Bettys verden brudt sammen og hun går i panik.
    Da Drehling kort tid efter ankommer, er det til den sønderbrudte herregård, hvor Kamma tager imod med ordene: ""Deres hustru, hr. godsejer" - sagde hun langsomt og med bitter stolthed - "er ikke her. Hun har overdraget mig at sige Dem, at der er ting så foragtelige, at de løser fra ethver hensyn. (...) Min søster vil ikke tale med Dem. Hun tåler end ikke at høre Deres navn nævne. De har krænket hende så dybt som nogen kvinde kan krænkes, og hun véd, hvad hun skylder sig selv og sin stand, ... min søster er ikke længere Deres hustru."" (s.103)

Med denne søsterlige salut er kvindesagen, der har været romanens underliggende motiv, kørt i stilling. Den frustrerede Kamma er blevet et talerør for den i tidligere kapitler indførte parallel til Dydsdragonen, nemlig "Sprutbakkelsen", et ikke uforskyldt kaldenavn for konen til egnens nye præst. De er indimellem kommet på visit på Gudersløvholm, hvor den energiske og varmblodige dame ofte har skræmt sine omgivelser fra sans og samling:
    "Hun hørte til den slags mennesker, hvis blod bestandig befinder sig på kogepunktet, og hvis hoved synes kun at rumme en eneste tanke, der til gjengæld fylder det indtil explosion. Åben og ædeltænkende som hun var, opfyldt af sandhedens og retfærdighedens hellige ild, havde hun med hele sin naturs fyrighed grebet en af tidens tanker og gjort den til sit evangelium: Tanken om kvindernes frigørelse, hævdelsen af deres forkuelse og uværdige fornedrelse under mandenes herredømme.
    For denne sag havde hun kastet sig i skranken med en løvindes mod, en hjærtegreben kvindes lidenskab. Navnlig følte hun det som sin mission af al sin evne at prædike mod den kvindernes ydmygende eftergivenhed over for mændenes dyriske udskejelser, der i hendes øjne var ondets egentlige rod." (s.37)
    Samtale er for Sprutbakkelsen forhør eller foredrag. Almindelig small talk om hverdagsagtige ting og hyggelige ubetydeligheder ænser hun ikke. Da sidder hun blot åndsfraværende og bider negle, indtil et eller andet bestemt udtryk opfanges og får hende til at fare op som en raket "og ind i en vild hvirvel af store samfundsspørgsmål" (s.39).

Romanen slutter brat med et brev fra Anton Drehling til hans sikkert godt tilfredse mor. Han opholder sig i Nice med sin elskerinde Anna, der nu er blevet skilt fra sin fusentast, hvis familie til gengæld har taget barnet fra hende. "Ja", skriver han, "jeg må i det kapitel give dig ret i, at det er en underlig verden, og at vor moral navnlig i dette kapitel er for kabylere og hottentotter og ikke for civiliserede mennesker" (s.104). Men ellers nyder de livet med udflugter i bjergene og fornøjelig omgang med hotellets gæster. Og - jo - "Vejret her er glimrende".

Til  6. Meningen?

Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside

Publiceret 10. november 2004. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.