Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Henrik Pontoppidan

Mimoser (1886)

3. Forgiftelse
Af IBEN HOLK

  1. Debatromanen
  2. Giftermål
  3. Forgiftelse Du er på denne side
  4. Fristelsen
  1. Splittelsen
  2. Meningen?
  3. Litteratur og links


Forgiftelse
Henover sommeren forbereder Betty med bankende hjerte sit bryllup. Hun er nærmest beklemt af betagethed over livslykken, der ligger forude som et eventyr. Hver eftermiddag kommer godsejeren ridende til "Nathalias Minde" på sin yppige hoppe og deltager i passiaren ved thebordet. Så sker det en dag, at Kamma dukker op, bleg, oprevet og vildt formørket. Det viser sig, at baronen har trådt af på naturens vegne med en malkepige. Kamma vil aldrig se ham mere.
    Byberg bryder sammen. Men Betty bliver stille og stivner som ramt af lynet. En navnløs angst sniger sig ind på hende og forlader hende ikke. Brylluppet står, men i stilhed hjemme i "Nathalias Minde". På selve bryllupsdagen rejser parret til Italien på et længere ophold. Hjemkommet fra en vellykket bryllupsrejse indretter de sig på Gudersløvholm med istandsættelser og forbedringer. I modsætning til Drehling-slægtens selskabeligt ekstravagante og lettere frivole livsform danner parret sig en selvstændig lille "lyksalighedsklode", som kun faren og søsteren slipper ind i.
    Betty føder sin mand en søn, hvorfor Anton Drehling helst var blevet på godset for at nyde faderglæden frem for at skulle drage til hovedstaden og deltage i Rigsdagens åbning. Langt om længe har han fundet sig selv i en verden, der optager ham helt og fuldt: Gudersløvholm.

Kun ubehaget ved tanken om at vække skandale og sladder får ham til at fastholde sit mandat. Han tager af sted til det brogede og urolige København, hvor han indlogerer sig på sit sædvanlige hotel. Hver dag skriver han og Betty, der ikke rigtig vil blive rask efter fødslen, lange breve til hinanden. Efter de kedelige møder i Rigsdagen besøger han sin mor, hofjægermesterinden, i hendes lejlighed i Bredgade.
    Den askeblonde enke, der trods sine tresindstyve år har bevaret en sund og attraktiv ungdomsfriskhed "som ikke mange fruer på fyrre" (s.53), er ikke rigtig tilfreds med den udvikling, hendes før så udadvendte søns liv har taget. Han er blevet så alvorlig og regelret, hvad der på hende virker som åndsfortærende tamhed. Deres samtale går i stå. Betty er usynligt og unævneligt tilstede.
    Heller ikke hos sine gamle ungdomsvenner finder Anton Drehling sig tilpas. Deres dumme jargon keder ham, for ikke at tale om deres kåde og rå omtale af kvinder. Han vælger derfor at adsprede sig med nogle spadsereture på Langelinje og fra en bænk iagttage menneskene og de hvide sejl på Sundet. Ved hans side sætter der sig en dag en sortklædt, smuk, lysblond og elegant kvinde muntert pludrende med et lille sortklædt barn.

Det giver et sæt i Anton Drehling, som han hurtigt betvinger. Flere gange har han på afstand set denne kvinde, som halvt ubevidst har beskæftiget hans fantasi. Og han skal lyve for sig selv, hvis han ikke netop har valgt det tidspunkt på dagen til spadsereturen, hvor han tror sig sikrest på at møde hende. Skjult iagttager og nyder han "den modne kvindes rolige overlegenhed" og bliver opmærksom på et træk ved mundvigene, "der gav hende et gådefuldt udtryk af spot og attråvækkende kulde" (s.60).
    Hun rejser sig og går med barnet ved hånden. Drehling bliver siddende og ved, at han befinder sig på sin gamle glidebane, at han har ladet sig forlokke. Resolut gør han op med sig selv, idet han fast beslutter ikke yderligere at komme på Langelinje.
    Et par dage senere indfinder han sig i Bredgade hos sin mor. Overfor hende i stuen sidder en dame, som han straks svimmelt genkender. "Fru Conerding", præsenterer hofjægermesterinden.

Til  4. Fristelsen

Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside

Publiceret 10. november 2004. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.