Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Henrik Pontoppidan

Mimoser (1886)

2. Giftermål
Af IBEN HOLK

  1. Debatromanen
  2. Giftermål Du er på denne side
  3. Forgiftelse
  4. Fristelsen
  1. Splittelsen
  2. Meningen?
  3. Litteratur og links


Giftermål
Romanen foregår i en provinsby, hvor apoteker og kancelliråd Byberg, der er enkemand, forbereder sig på sit otium. Sammen med sine to halvvoksne døtre, Kamma og Betty, som han passer godt på, flytter han uden for byen til en stor skovvilla, hvor han vil sysle med sine interesser jagt, blomster, insekter og tudser. "Nathalies Minde", der er opkaldt efter den afdøde hustru, danner samtidig et beskyttende og beregnende skjold omkring de giftefærdige piger.
    Om aftenen er der undertiden højtlæsning af danske klassikere, Oehlenschläger og Ingemann, hvorimod man intet hører om hverken Bang eller Jacobsen, Ibsen eller Strindberg, for ikke at tale om "Fra Kristiania-Bohêmen" (1885) af den norske Hans Jæger, der er sædelighedsfejdens litterære udspring. Debatten om tidens kønsmoral er ikke på dagsordenen i "Nathalies Minde". For den gode gamle apoteker drejer det sig om at få de dejlige, men lidt oversete døtre godt gift.

Faren ser det derfor som sin opgave at opdrage dem som et par ægte, uforfalskede naturbørn i forlængelse "af Vorherres hånd, hvoraf de var rundne uden lyde". Et "frit, roligt, enfoldigt liv" i naturen vil modne dem "i sundhed, uskyld og frejdig livsglæde" (s.8) i modsætning til byens fordærvende selskabsliv med dets forfængelighed og overfladiske fristelser.
    I omegnen ligger den smukke, let forfaldne herregård, Gudersløvholm, hvor den midaldrende (og ugifte) godsejer, Anton Drehling, residerer. På deres vandreture i skoven møder de undertiden den formelt venlige og imødekommende verdensmand på hans flotte hoppe og veksler et par ord om vind og vejr, der imidlertid får den yngste af pigerne, Betty, til at blusse.
    En ganske anden herregård, en mosgroet, forvitret middelalderborg, ligger hemmelighedsfuldt inde i skovens dybe stilhed. "Klosteret" kaldet i folkemunde, hvorfor dens (ugifte) indehaver lyder navnet Klosterbaronen. Kamma forestiller sig ham som en romantisk vildmand med stort lyst skæg og ørnenæse, der færdes stolt i de lueforgyldte sale som vært for gæstebud og festlige drikkelag.

Kamma bliver derfor ikke overrasket, da hun første gang i kirken ser Klosterbaronen, der fuldstændigt lever op til hendes fantasibillede. Under en skovtur med faren og lillesøsteren møder hun vildmanden hamselv, der venligt inviterer dem indenfor til rundvisning på "Klosteret". Kamma føler sig straks hjemme og ser sig selv som borgfrue iført silke og brokade. Og sådan kommer det til at gå. Efter en vinter lang med 'tilfældige' møder og visitter og med sendinger af blomster, frugt og vildt til "Nathalias Minde" får Klosterbaronen sit 'ja' af kancelliråden, da han beder om datterens hånd. Brylluppet står med overjordisk pragt og glans i "Klosteret"s nypudsede sale.
    Under brylluppet kaster godsejeren af Gudersløvholm sig for Bettys fødder i et af sidekabinetterne og frier til den kun 17-årige apotekerfrøken. Også han får sit 'ja'. Anton Drehling er af en ganske anden støbning end Klosterbaronens jævne, godmodige bulderbasse, der gerne lægger krop til at nedsvælge et par flasker rødvin til middagens oksesteg. Han er formfuldendt, elegant og med en sirlig moustache over læbernes "fint spottende linje" (s.18). Dertil intelligent med interesser for videnskab og kunst, ligesom han selv behersker både violoncel og obo.
    Den midaldrende godsejer er rundet af en forfinet slægt med nydelsesrige vaner og tradition for galante eventyr. Hans ungdom som levemand har været fyldt med, hvad han selv betragter som erotiske kapricer. Efter at have trukket sig tilbage for at hellige sig herregårdens drift og sin folkevalgte stilling i landstinget, har han fundet sit liv begivenhedsløst og tomt. Bettys barnlige ynde og uskyld vækker ham derfor med en ukendt erotisk fortryllelse.

Til  3. Forgiftelse

Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside

Publiceret 10. november 2004. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.