Henrik Pontoppidan: Det ideale Hjem, 6. Epoke

Medforfatteren
Som omtalt i denne romananalyses første afsnit, "Afhandlingen", sætter Poul Behrendt i sin efterskrift "Det ideale Hjem" ind i en historisk og samtidig tradition, der videreføres til aktuel forskning og debat. Han påpeger som udgangspunkt, at Pontoppidan tager en radikal konsekvens af videnskaben om matriarkatet ved at sætte teorien om virkeligheden på prøve i romanens fiktionsverden. Hovedpersonen er derfor en antropologisk videnskabsmand i lighed med Bachofen, Morgan, etc. (s.170).
Det dristige ved romanen er, at dens hovedperson ikke blot vil teoretisere, men realisere matriarkatet. I romanens form ligger det Pontoppidan på sinde at vise, at det ikke er det enkelte menneskes meninger, der begrunder dets handlinger, men omvendt dets skæbne, der danner dets synspunkter. Poul Behrendt finder således, at den psykologiske motivering i romanen er overbevisende:
"Som Athene i "Orestien" og som Nora i "Et Dukkehjem", havde Henrik Pontoppidan i "Det ideale Hjem" forsøgt at udfordre selve den dømmende instans, samvittigheden. Og det er den, der så at sige med tilbagevirkende kraft har ændret romanens slutning." (s.185)

Når Behrendt i sin fortolkning imidlertid omdanner 'naturjeget' til 'jegidealet', sker der en etisk forskydning, der retfærdiggør hans fortolkning. Det ville have været mere naturligt og bæredygtigt at opfatte et jegideal som en kombination af naturjeget og samfundsjeget.
Synsmåden åbner alligevel for den psykologiske motivering i flere tilfælde, som når tiltrækningen mellem det umage par, Adam og Margrete, forklares: "Når den 16-årige præstedatter tiltrækkes af en mand, som er dobbelt så gammel som hun, så skyldes det, at han i hende har rejst fantasien om, at hun er frugt af forbuden kærlighed, og at hun i ham ser en spejling af den fader, hun aldrig har kendt." (s.182)
Efter analysen er projektet at indsætte "Det ideale Hjem" i en større familiehistorisk sammenhæng, der fører vidt omkring med flere eksempler på belastende far-og-søn- forhold, som der her ikke er plads til at referere.

Et enkelt kig ind i datidens psykologiske tidsånd i kapitlet "Patriarkatets kvinder" belyser mentalitetshistorisk dens syn på køn og seksualitet. Vi befinder os hos "århundredets største familiedoktor" Sigmund Freud (s.233). Netop i året 1900, hvor "Det ideale Hjem" udkommer, har doktoren ugentlige besøg af en 18-årig pige, som lider af hysteriske symptomer: talelammelse, besvimelsesanfald, migræne, udflåd, hoste og astma. Senere samme år afbryder pigen analysen, da hun finder ud af, at faderen og doktoren samarbejder imod hende. Freud nedfælder følgelig en lang afhandling om patienten under dæknavnet "Dora".
Hun er det kærlighedshungrende barn, der opdager, at forældrenes kærlighed først strømmer hende i møde, når hun er syg. Det viser sig, at hun bærer på et seksuelt traume, da en af faderens gifte venner forsøger at kysse og tage den kun 14-årige i sin butik for nedrullede gardiner. Hun river sig løs og løber væk.
Freud skriver herom: "En situation som denne skulle hos en 14-årig uberørt pige nok kunne fremkalde en tydelig fornemmelse af seksuel ophidselse." (s.237). Her opstår, hvad Poul Behrendt rammende betegner "et helt nyt blik". Freud, det 20. århundredes dybdepsykologiske gud, mener alarmerende, at pigen allerede i denne situation reagerer - hysterisk!

Et andet perspektiverende afsnit er "De biologiske feminister". Her omtales Elizabeth Gould Davies' "The First Sex" (1971), der repræsenterer en biologisk orienteret feminisme med basis i matriarkatet. Værket omfortolker hele den europæiske kulturhistorie i lyset af kvinden som 'det primære køn' (s.226). Holdning og vision følges op af Jane Alpert med artiklen "Mother Right: A New Feminist Theory" i tidsskriftet "Ms." (1973), hvor budskabet lyder: slut med politisk engagement, moderskabet er mere revolutionerende.
"Det afgørende ved Moder-Retten er at genskabe familien i overensstemmelse med kvindens opfattelse, og at genskabe samfundet i billedet af denne nye matriarkalske familie." (s.227).

Poul Behrendt: Bissen og Dullen. Familiehistorier fra nutiden. Gyldendal, 1984.
Historien om privatlivets revolution gennem den sidste menneskealder - fra begge køns synspunkt. Bogen handler bl.a. om Pontoppidans drømme om matriarkatet i kapitlet Forelskelsens funktion: Det Ideale Hjem (s. 149-173).

Til 7. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside

Publiceret 15. december 2004. Opdateret 26. januar 2005.
© by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.