Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Henrik Pontoppidan

Det ideale Hjem (1900)

5. Matriarkatet
Af IBEN HOLK

  1. Afhandlingen
  2. Den nye Adam
  3. Teori og praksis
  4. Det dobbelt jeg
  1. Matriarkatet Du er på denne side
  2. Medforfatteren
  3. Litteratur og links


Matriarkatet
Det er i forlængelse af de foregående betragtninger omkring naturånd og samfundsånd, at Pontoppidans/Adam Mallings hyldest til matriarkatet får betydning. Som den fødende er kvinden tættere end manden på naturen og derfor på naturånden, der er den oprindelige, og af samme grund skal familien og dermed samfundet bygges op omkring kvinden. Kvinden som moder og husmoder er familiens overhoved, der sikrer ro, renlighed og regelmæssighed.
    I Adam Mallings alternative samfundsform med "Det ideale Hjem" er den biologiske fader fraværende. Som han skriver, det "vilde være en Lykke for Børn aldrig at lære deres Fader at kende, alene at betragte sig som Afkom af Moderen, en Frugt af hendes Hengivelse under Alnaturens Vilje". Som han tidligere har påpeget, forekommer faderfølelsen i dyreriget ikke, tværtimod er hannen her ofte til fare for afkommet, da det optager hunnens opmærksomhed og ømhed.
    Den farlige far repræsenterer i Adam Mallings teori 'samfundsjeget' - spøgelset, der er en trussel for børnene, "ofte den første og største Fare". Af samme grund bliver hannen indenfor insektverdenen gerne slået ihjel, når han har gjort sin pligt.

Den alvorligste lakune i Adam Mallings teori er åbenlyst at sidestille menneskeverdenen med dyreriget. Giver en far af den rette støbning uden videre afkald på sin kone og børn? Og hvad med den mor, der udenfor hjemmet vil praktisere et erotisk liv? Hvor forvirret er elskerinden, når hun vender tilbage til hjemmet som mor for at opretholde dets ro, renlighed og regelmæssighed?
    Hvor er mor? vil børnene spørge mormoderen eller onklen i det ideale hjem. Ja, hm - hun er ude at dyrke sin natur. Med hvilke øjne vil børnene se på hende dagen derpå? En sådan handlingstråd opruller romanen ikke. At Pontoppidan selv har mistet orienteringen i problemstillingens pyskologiske motivering, viser de to forskellige versioner med al tydelighed.
    Grundlæggende udløser romanen spørgsmålet om, hvad et ægteskab er. Befrier ægteskabet en mand og en kvindes tilværelse eller det modsatte? Spørgsmålet afhænger af, hvorledes 'frihed' forstås. Er frihed at løsrive sig fra alle bånd? Eller opstår friheden først i den forpligtende bundethed? - udfra den oldgamle betragtning (Platon), at en mand og en kvinde først tilsammen udgør et helt menneske.

Pontoppidan anskuer frihed som løsrivelse, ubundethed. Da Adam i romanens første version overvejer at skille sig fra sin gravide Margrete, sker det med følgende ordlyd: "Men han indsaae tillige, at det vilde være frugtesløst yderligere at prøve paa at bringe hende til Forstaaelse heraf, og at hun aldrig frivilligt gav Afkald paa ham men vilde spærre ham Udgangen med selve sit Legeme, dersom han gjorde Forsøg paa at tiltvinge sig sin Frihed." (s.153)
    Her skiller vandene i romanens centrum: Frihed er, ifølge en sådan tankegang, at være sig selv og sig selv nok. At opfattelsen ikke kun er romanfigurens, men også forfatterens anskueliggøres ganske enkelt af dennes titel på sin samlende udgave af de fire binds erindringer: "Undervejs til mig selv".

Til  6. Medforfatteren

Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside

Publiceret 15. december 2004. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.