Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Henrik Pontoppidan

Det ideale Hjem (1900)

2. Den nye Adam
Af IBEN HOLK

  1. Afhandlingen
  2. Den nye Adam Du er på denne side
  3. Teori og praksis
  4. Det dobbelt jeg
  1. Matriarkatet
  2. Medforfatteren
  3. Litteratur og links


Den ny Adam
Adam Malling er ved romanens begyndelse 28 år. Lægesønnen er naturforsker og dr.phil. på en zoologisk afhandling om "Stemningslivet hos Insekterne". Forældrene er blevet skilt, da han endnu var barn, og han kender knap nok sin far. Den faderløse, der hverken er forlovet eller gift og end ikke forelsket, bor stille og roligt sammen med moderen og søsteren, den 22-årige Ingeborg, i hjemmet.
    Søskendeparret er harmoniske, årvågne og disciplinerede mennesker med en overlegen ro og ligevægt i sindet, hvilket Adam tillægger moderens indflydelse, da der igennem hende kun findes én vilje i hjemmet. Her hersker der ingen spændinger med diskussioner og skænderier, men en velordnet, hensynsfuld og kærlig verden, der krones med stemningsfuld musiceren. Hans løn fra undervisning går til den fælles husholdning og til udenlandsrejser, hvor han især opsøger museer og biblioteker.
    Den ny Adam er ikke som den gamle (gris), der prisgivet sin natur rastløst styres af sine drifters tilfredsstillelse og materialistisk sansenydelse og derfor i lutter forfængelighed udhuler sin tilværelse i en evig jagt på mættelse. Den ny dyrker naturen direkte, da hans tilgang til verden er biologisk. Det bedste han ved er at færdes, meditere og botanisere i naturen, aflæse og fortolke dens lovmæssighed og tage ved lære af den.

Under det distingverede og blodløse ydre udfolder der sig nogle spændstige refleksioner og ræsonnementer, idet han som zoolog desuden betragter mennesker i sine omgivelser som 'eksemplarer'. Insekter og mennesker har meget tilfælles. Ved at læse i Livets Bog, som er naturen, har han modsat sig ægteskabet, ligefrem som dets "lidenskabelige Fjende" (s.16). I pagt med naturen finder han det simpelthen naturstridigt.
    Den videnskabelige bog, han arbejder på, "Det ideale Hjem", omhandler ægteskabet som institution bedømt efter naturlovene. Hans udgangspunkt er, at ægteskabet dræber kærlighedslykken. Når to mennesker med forskellig slægtsbaggrund gifter sig, flytter de ind i en lille lejlighed med hver sin bagage af familievaner og traditioner som grundlag for et hjem. Hermed begynder en tvekamp om selvhævdelse, der ikke ender, før den svageste er bukket under.
    Det ydmygende og oprivende i forholdet er i forskerens øjne, at vreden i kampen ikke "forløber naturligt, men overvindes af det erotiske Begær, den dyriske Drift" (s.36). Han tror ikke på en sjælelig forening eller sammensmeltning mellem to personer, der har ladet sig "rykke op af den Jordbund, hvor de er vokset, i den Tro, at de vil være i Stand til at slaa Rødder i en ny" (s.31). Når en kvinde og en mand elsker hinanden, skal de af samme grund undgå at stifte hjem, for vedblivende at elske. "Hvad der begunstiger Forskellene, umuliggør Samlivet, og omvendt" (s.32).

Og børnene? De tilhører naturligt kvinden, idet naturen og naturvidenskaben "ikke anerkender Faderfølelsen som Instinkt" (s.35). Forsørgelsespligten og opdragelsen påhviler den mødrene familie. Adam er overbevist om, "at en Mand i adskillige Tilfælde vilde have lettere ved at bevare en uforplumret Kærlighed til sin Søsters Børn end til sine egne" (s.35), hvor en fortrydelseseffekt kan gøre sig gældende.
    Det er det ideale hjem: "et saadant Hjem af virkelig blodsbeslægtede, et Hjem, som er bygget op, ikke paa noget saa spindelvævsfint og flygtigt som en Elskovsrus, men paa den Følelse, der er - eller dog vilde være - Menneskets dybeste og varigste, dersom ikke Ægteskabet i Tidens Løb havde virket opløsende ogsaa paa den, .... Et saadant Hjem vilde virkelig kunne blive det "Familjeskød", hvortil vi dog alle midt i Livets Tummel føler Trang." (s.38)
    Umiddelbart kan det fastslås, at de af skæbnen udsete enebørn ikke tildeles store muligheder i det ideale hjems fornuftige og stedfortrædende verden.

Til  3. Teori og praksis

Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside

Publiceret 15. december 2004. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.