Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Henrik Pontoppidan

Den gamle Adam (1894)

2. Motivet
Af IBEN HOLK

  1. Rammen
  2. Motivet Du er på denne side
  3. Lidenskabens ret
  4. Frihed
  1. Lykke
  2. Sandhed
  3. Litteratur og links


Et badehotel fra ca. 1900.
Motivet
På det sydfynske badehotel er der eroter i luften - eller er det brunstige fauner? Magisteren gør sine observationer som en antropologisk botaniker, der ved andre lejligheder har bemærket, at "der er noget epidemisk ved erotisk attrå". I sin dagbog, der afslører en skribent og tænker af karat, skønt han selvudslettende påstår det modsatte, noterer han derfor: "Hvor den unge Eros, den gamle Adam, eller hvad man nu vil kalde denne dunkle guddom, der forklæder menneskene som engle eller som aber, ... hvor han først får opbygget et alter i et menneskehjærte, samler han sig hurtigt en hel menighed." (s.116)
    Det er især den underjordisk (Pontoppidans udtryk) dejlige frk. Carlsen i sin dybt nedringede musselinskjole, der tiltrækker mændenes, unge som gamles, opmærksomhed og i magisterens øjne gør dem latterlige i deres kurmageri. Den 28-årige pebersvend er selv motiveret for et eventyr, der godt må blive alvorligt, men en sådan "almindelig jysk gås fra Ebeltoft eller Løgstør" (s.102) lader ham kold. Han fængsles ikke af hendes uopdragne, direkte og beregnende væsen eller af hendes skarpe øjne, der sluger en mand "med hud og hår og derpå foragtelig at spytte ham ud igen" (s.96).
    Ikke desto mindre og til den dagbogførendes beklagelse har gåsen fået en agtværdig assessor på krogen, hvilket medfører en grotesk og komisk rivalisering mellem denne og en ung charmerende ilter arkitekt. Alt sammen skal det få forfærdelige følger.

Den erotiske maskerade på badehotellet får magisteren til at erindre en krønike eller pseudomyte: "I paradisets have sidder den unge Adam i et banantræ og knækker nødder". Han keder sig i sin ensomhed og er irritabel. Et lille indsmigrende egern sparker han til i forbitrelse. Han falder imidlertid i søvn i middagsstundens tunge varme og drømmer, at Vorherre skærer i hans side. Ved smerten vågner han, og foran ham står Vorherre selv og bag ham en skikkelse, han ikke tidligere har set, men som får ham til at stirre med vidtopspærrede øjne.
    "Adam! Da du sov, tog jeg et ribben ud af din side og skabte denne kvinde, som for dig står, at give dig hende til medhjælp. - Se, dette er Eva! Del med hende dit liv og dit leje, som det er eders Fader velbehageligt." (s.124) Adam tager Eva i sin favn og bærer hende til sit leje i liljernes lund. Mod aften vender Vorherre tilbage og kalder: "Adam!... Hvor er du?", men Adam viser sig ikke. Der kaldes igen, og med brændende kinder og liljeblade i håret viser Adam sig, idet han kaster sig for Vorherres fødder og fremstammer:
    "Fader! Herre!... Tag alle mine ribben og skab mig kvinder af dem!".
    Da vender Skaberen sig bort og beordrer en kerub at føre manden og mandinden ud af hans have, at de kan forsmægte i ørkenen.

Ved afrejsen med færgen fra Kvæsthusbroen i København har magisteren truffet denne assessor. I menneskemængden på kajen bliver han opmærksom på en midaldrende kvinde med et par smådrenge ved hånden. Hendes udstråling af åndelig sundhed, livsmod og hjertelag fylder ham med sympati, for ikke at sige ærefrygt, og med bevidstheden om hans egen ægteskabelige fattigdom og tomhed. Da den ferierende observerer, at kvinden vinker til sin mand, nemlig den kendte assessor Tofte fra kriminalretten, beslutter han sig for at gøre hans bekendtskab ombord.
    De får en toddy sammen og tilbringer overfarten ved aftensbordet med en hyggelig og berigende passiar, hvor glimt af assessorens huslige lykke skinner igennem. Derfor undrer og sårer det ham ved ankomsten til badehotellet, da de her overraskende mødes nogle uger senere, at assessoren viser sig afvisende overfor ham, skønt også halvt forlegen.
    Først da han ser ægtemanden spadsere med føromtalte unge dame under samme paraply ivrigt snakkende i hotellets have, får det hårene til at rejse sig på ham. Agerer familiefaderen Don Juan i sin sommerferie? Hvor grum kan Eros være? reflekterer pebersvenden i sin dagbog og citerer dystert Vergils Aeneiden 1,9: "Tantaene animis coelestibus irae?" *)
*) "Rummes så bittert nag i sindet hos himmelske Guder?" (Otto Steen Due overs. 1996).

Til  3. Lidenskabens ret

Til toppen
Tilbage til Henrik Pontoppidans hovedside

Publiceret 26. november 2004. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.