Silkeborg Bibliotekerne Epoke - danske romaner før 1900. Et litteratursite fra Silkeborg Bibliotekerne
Silkeborg Bibliotekerne

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Poul Martin Møller

En dansk Students Eventyr (1824)

5. Jegets dannelse
Af IBEN HOLK

  1. Teksthistorie 1824
  2. Synsvinklen 1870
  3. Romantismen
  4. Idealismens 8 ord
  5. Jegets dannelse Du er på denne side
  6. Den absolutte
  7. Livsfilosofi
  1. Kunstsyn
  2. Realismens æstetik
  3. Periodisering
  4. Selviagttagelsen
  5. Fragmentet
  6. Udgaver, litteratur og links


Jegets dannelse
Den søde, den sjove og den virkli' grove. Med andre ord: Kant, Fichte og Hegel. I romantikkens Danmark får Fichtes filosofi størst betydning. Johann Gottlieb Fichte (1762-1814) er professor i Jena, hvor han bliver fyret pga. ateisme, herefter i Berlin. Fichte aflægger København besøg, hvor den skønne Sophie Ørsted falder for ham. Fichte! I sit hovedværk fra 1800, "Die Bestimmung des Menschen", udvikler Fichte Kants erkendelsesfilosofi til en teori om jeget som det absolutte centrum for al bevidsthed, hvorved Fichte ophæver den kantske dualisme mellem fænomen og erkendelse.
    Frisættelsen af jeget og dets selvstændiggørelse er romantikkens vandmærke. Herhjemme er Johannes Ewald den første, der skriver et jeg-digt, nemlig sker i digtet med den betegnende titel "Da jeg var Syg". Kongenialt analyseret af Thomas Bredsdorff i "Danske Digtanalyser" (1969).
    Jegets fødsel, der bliver kernen i universalromantikken, og i Danmark får sit prægnante stjerneskud med den netop fra Jena hjemkomne Steffens nattevandring med den unge gud, Adam Oehlenschläger, hvis gemyt imidlertid viser sig ikke at være vaskeægte romantisk, dertil er han for magelig, hvorimod Schack Staffeldt, selvom han kommer for sent, rækker mod sjælelivets frygtindgydende firmament af angst og fascination, er naturligvis på Poul Martin Møllers tid to årtier senere som sensation fordampet, men ikke derfor ophørt med at være virkelighed.
    Da teologen og digteren bliver filosofisk professor i Norge, må han nødvendigvis sluge en masse filosofi. Hans orientering er spændende, ikke mindst fordi, han skal blive 'døber' for en af den vestlige kulturs største filosoffer, Søren Kierkegaard, der herligt nok skulle blive opdaget af de franske eksistentialister omkring cafébordene i Paris i 1950erne, først af Jean-Paul Sartre, som ganske vist angiveligt ikke fattede kernen i Kierkegaards filosofi, det religiøse spring, men snarere misforstod ham.
    Møllestenen bliver Hegel. Schopenhauer (1788-1860), født i Danzig, omfortolker ligeledes Kants filosofi i sit værk med den imponerende titel "Die Welt als Wille und Vorstellung" (1819), hvor ligeledes - som hos Fichte - virkeligheden er i jeget, i os selv. Men dybt pessimistisk tordner Schopenhauer mod 'viljen', der ødelægger alt for mennesket og forhindrer det i at finde fred. Viljen er fjenden. Schopenhauer er den dag i dag alle mulige religiøse sekters yndlingsfilosof med indisk gehør. Møller, der tidligt stifter bekendtskab med hans frembrud, kunne ikke lide ham. Han fandt ham for negativ og nihilistisk.
    Men Hegel?!


Til  6. Den absolutte
Til  13. Udgaver, litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Poul Martin Møllers hovedside

[ Ovenstående tekst er identisk med Epoker og ismer - 2: Romantisme, 3 ]

Publiceret 20. marts 2003. Opdateret 8. november 2005.
© Iben Holk og Per Hofman Hansen. Silkeborg Bibliotek.