Søren Kierkegaard: Enten - Eller. Et Livs-Fragment. Epoke

Det interessante
'Det interessante' er det tvetydiges begreb, der er utænkeligt uden kunst og her især skuespillet. Skuespilleren på scenen er virkelig og uvirkelig som menneske på samme tid. Teatret er i al sin uvirkelighed koncentreret virkelighed. Maleriet ligeså. Romanen. Kunst er kunstig. Det er i denne sprække imellem virkelighed og uvirkelighed, blændværk og realitet, at 'det interessante' har sit råderum. 'Det interessante' er det uigennemskuelige, det skjulte, som er nærværende. Eller ligeud: Fraværets nærvær.
Det interessante udfolder sig, når menneskelivets virkelighed overtager kunstens fiktive virkemidler. I det øjeblik det artificielle indfælder sig i den virkelige verden, opstår 'det interessante'. I 'det interessante's verden bliver virkeligheden til en drøm og dermed uvirkelig (skjult), hvorimod tydningen af denne drøm kommer til syne som den virkelige virkelighed. Heraf det tvetydige. Det er ikke svært at konstatere, at vi her befinder os midt i Kierkegaards verden.

'Det interessante' bryder frem med romantikken, hvor netop kunsten konstituerer sig som kunst og udvikler sig som selvstændig disciplin ved siden af de videnskabelige. Således manifesterer 'det interessante' sig som en udløber, en virkning eller et sidespor af den romantiske proces. Romantikken sprænger klassicismens 'lukkede' verdensbillede og åbner for følelsesliv, sjæl, natur og jegbevidsthed.
Det er den tyske litteraturteoretiker Friedrich Schlegel (1772-1829), der første gang benytter ordet 'det interessante' i en afhandling fra 1796 om græsk poesi i forbindelse med definitioner af det skønnes kategori og skønhedens betydning: Hvordan skabe skønhed?
Herfra overtages kunstordet af Novalis og Schopenhauer for at indgå i tidens æstetiske debat, hvor det får en 'postmodernistisk' funktion, da nu kunsten er blevet mere kunstig. Kunst laves over kunst. Stilen er blevet styrende, effekterne, arrangementet.
Transformationen fra det naturlige og stoflige til det artificielle udgør tidens dominerende kunstneriske proces, selvom programmet lyder 'Tilbage til naturen'. Det er tiden for salonkulturen og affektationens manøvrer. Når virkemidlerne er blevet vigtigere end genstanden, har vi 'det interessante'.
Overføres 'det interessante' på menneskelige relationer i kærlighedsforholdet, fremstår 'forførelsen', hvor virkemidlerne bliver vigtigere end genstanden, den forpligtende og berigende kærlighed. Passion afløses af plan. Instinkt af vilje.

Johannes og Cordelias forhold er bestemt af 'det interessante'. Igennem dagbogen afsløres Johannes' strategi, hans idé eller pagt, der alene er at udforske 'det interessante'. Han har ingen ægte ambitioner om at elske, eje og ære Cordelia, hun er blot genstand for projektet, som herudover består af et dusin erotiske situationer.
Det lykkes den kuldslåede at åbne hende. Af hans refleksioner i dagbogen over bedraget fremgår det, hvorledes han voyeuristisk nyder synet af den erotisk ophidsede Cordelias overgang fra kultur til natur, når driften bryder igennem blufærdigheden. Skjulthedens åbenbarelse. Voyeurismen er 'det interessante's kendetegn.
Forføreren nyder bedraget. Men hvad han især nyder, er at reflektere over nydelsen af bedraget. Det er dagbogens fordækte indhold. For den reflekterende forfører betyder antallet af erobringer i modsætning til Don Juan ingenting, da hans virkefelt ikke ligger i det sanseliges umiddelbarhed, men i det erotiske koncept.

En anden af litteraturens forførere er Goethes "Faust" (1808; 1832), der hverken ligner Don Juan eller Johannes Forføreren. Hvad Faust attrår, er nemlig den kvindelige sjæls selvberoende fred og styrke, men denne attrår han ikke åndeligt, men sanseligt! Hvor kompliceret kan det blive?
De har haft noget at slås med for et par hundrede år siden. Det er vores kulturarv og bagage. Og resultaterne ser vi daglig i vores omverden: pædofili, porno, panik. Tænk, at der findes ordentlige og normale mennesker! Et sådant er Vilhelm, der er hele andendelen af "Enten – Eller"s talerør. Gad vidst, hvor mange der har læst samtlige disse godt 300 siders forsvar for ægteskab og etisk livsførelse. Næppe mange! Nærværende melder også heibergsk forfald. Alligevel skal vi sluttelig præcisere Kierkegaards idé med en æstetisk livsførelse versus en etisk. Hvorfor er det 'enten – eller'?

Til 7. Enten eller både
Til 8. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Søren Kierkegaards hovedside