Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Søren Kierkegaard

Enten – Eller (1843)

4. Don Juans angst
Af IBEN HOLK

  1. Stof og komposition
  2. Erotikkens element
  3. Musikkens forførelse
  4. Don Juans angst Du er på denne side
  1. 'Forførerens Dagbog'
  2. Det interessante
  3. Enten eller både
  4. Litteratur og links


Don Juans angst
Hvad der medvirker til, at Don Juan fængsler på scenen, er Donna Elvira. Ouverturens mørke forvarsler gælder også hende, der som nonne lever i klosterets 'fred', før Don Juan kommer ind i hendes liv. Klosteret har ikke formået at udslette hendes lidenskab, kun at undertrykke den, hvorved den blot er blevet heftigere, mere vild og ustyrlig. Hvorledes ellers forklare, at hun bliver et let bytte for Don Juan, som hun for et godt ord hengiver sig til i al sin storslåede, faste og modne kvindelighed.
    Alt giver hun afkald på for at leve med befrieren, men den troløse forlader hende. Som ved et lynnedslag gennemstrømmes hun af iskold fortvivlelse. Had og hævn blusser op i hende med samme lidenskabelige styrke som hendes elskov. Hun er efterladt og har som den bedragne mistet sin ære. Heftigt forbander hun Don Juan, som hun ønsker at slå ihjel, men indser, at hun herved dræber sig selv, fordi hun tilhører ham.

Søren Kierkegaard beskriver Donna Elvira i et til afhandlingen efterfølgende essay, "Skyggerids", hvor han stiller ind på forførelsens motiv: Hvor forført er egentlig Donna Elvira - i egne øjne? Don Juan har ikke friet til hende, ikke lovet hende ægteskab, blot rakt sin hånd ud. Og hun har grebet den. Og ladet sig forføre af hele sin sjæl og krop. Men at 'lade sig forføre' er ikke forførelse, da forførelse aldrig er frivillig. Donna Elvira er knap nok bedraget. Det er det, den stolte indser, og heraf hendes ubændige vrede, der får næring af hendes lidenskab.
    Dramaet stiger et par takter, da Don Juan kynisk spotter hende i hendes elskovskvie. Donna Elviras tragedie er, at hun er blevet offer for den destruktive erotik, der har til formål at fornedre kvinden med tilfredsstillelsen af hendes egen lyst. Heri består Don Juans nydelse. Operaen og dens tilgrundliggende sagn rummer i dette perspektiv et budskab af moralsk karakter: Vogt jer, piger, for den dæmoniske Don Juan! Og af gode grunde, for pigerne har Don Juan i sig i hemmelig forståelse. At de kommer den flotte hedspore i møde er jo, hvad Don Juan handler om.

Operaens udsagn bliver derfor i sin helhed, at den sanselige kærlighed ikke gør fri, men lukker inde. Sanseligheden fødes i angst, skriver Kierkegaard. Angsten er vilkåret og det menneskeliges pant på at være skabt. Med angsten som drivkraft bryder ånden igennem kødet til frihed. Angsten bekæmper den dæmoniske ufrihed og beskytter imod ondskab. Det er den angst, Don Juan ubevidst misbruger, da den i ham er omdannet til selvstændiggjort begær - som livslyst. Denne er dæmonisk, fordi den er sjæleligt ufri. Don Juan er legemliggørelsen af den dæmoniserede angst, der er hans hele energi.
    Når energien - og musikken - slipper op, åbner afgrunden sig. Hævnen eller straffen kommer i form af et genfærd, Stengæsten, som Don Juan ikke kan værge sig imod. Det tjener Kierkegaard til ære, at han betegner denne 'sten' som "en dramatisk Anstødssten". Også teaterdigteren H.C. Andersen fandt, at Stengæstens indtog var en alt for bombastisk løsning.
    Sandt nok har dette 'overkill' en lettere komisk virkning. Men at lade Don Juan gå til grunde indefra ville være uden dramatisk effekt. I stedet for af Stengæstens bulder kunne Don Juan dramatisk have været indhentet af Nemesis, ved at møde 'sig selv' som sit eget livs fjende over den fortrængte afgrund. Og som en konsekvens heraf skubbe 'den faldne' ned i graven. Omgivet af et sørgekor af triumferende genlyde fra Anna, Ottavio, Zerlina, Masetto, Leporello og Donna Elvira.


Til  5. 'Forførerens Dagbog'
Til  8. Litteratur og links

Til toppen
Tilbage til Søren Kierkegaards hovedside

Publiceret 1. juni 2004. Copyright 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.