Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Johannes V. Jensen

Introduktion til Vor Tidsalder
- Identifikation af tiden
Af IBEN HOLK

Rejsen som instrument
Identifikation af tiden Du er på denne side
På livets ø
Tropernes duft
Asiatisk nedsmeltning
Katedraler i junglen
Kinas mand
Åh, Europa!
Det ny New York

Identifikation af tiden
Under gennemsejlingen af det Ioniske Hav reflekterer Johannes V. Jensen over sit projekt. Som vi har set er metoden bestemt som 'anvendt æstetik', hvilket vil sige litterære resultater opstået ud af handlinger. Stoffet er omverdenen med det hele, hvad forfatteren alt sammen originalt kalder for sit 'instrument'. Selv opfatter han sig som 'medium' for indtrykkene, hvori de samles og anvendes. Positionen bestemmes herefter således (S.39):

Kunde jeg gøre mig til et Redskab der muliggjorde en eksakt Identifikation af Tilværelsen og vor Tid, om man vil en Inventaroptagelse, skulde jeg ikke ønske mig mere.

Vi lader formuleringen stå lidt og trække... Det er en uhyre præcis og avanceret æstetik, der her som udkast tager form. Og som senere skal blive bearbejdet i Æstetik og Udvikling (1923). Udkastet karakteriserer som ambition fortræffeligt værkets og hermed rejsens idé. Oven i købet er det hidtidige forfatterskabs æstetik desuden bestemt: for samtlige romaner og reportager udgør netop en 'identifikation' af tilværelsen, uanset om den er samtidig eller historisk.

'Inventaroptagelse' er i nutidig avantgardefilms æstetik et nøglebegreb. Det forekommer forbløffende at konstatere, at denne æstetik har sit udspring hos Jensen i 1912, gemt hen midt på side 39. Så energisk og moderne har indsatsen været, hvilket (uanset værkets 'resultat', som jo er det åbne i projektet) er medvirkende til at gøre bogen til noget enestående i dansk litteratur.

For nogen 'introduktion' til tidsalderen bliver der ikke tale om, da 1. Verdenskrig bryder ud inden den udkommer, hvorfor titlen "Epilog til Vor Tidsalder" ville have været mere passende. At Johannes V. Jensen som tidstolker fuldstændig overser tegnene på tidens politiske kriser eller i alt fald ikke beskæftiger sig med dem, fortæller om arten af hans interesse. Den er antropologisk-poetisk: ved fysisk nærvær at komme så tæt på verden som overhovedet muligt for hermed at skabe overblik, går verdens spektakel ham forbi, hvilket kan siges at være både forfærdeligt og pragtfuldt.

Herom kommenterer Jensen selv i bogens efterskrift (S.345): "Tidsalderen er bleven en anden, i Øjeblikket (1915) styrtet i en tragisk, næsten fortvivlet Krise. Hvad jeg tænkte mig som et Lynskud af Samtiden, maaske endogsaa med et Glimt af Fremtiden, Verden i et Smil, er snarere bleven en forkullet Stump Historie, et Fragment af Tidsalderen som den var, før den skrækkelige Krig." 1. udgaven indeholder som afslutning et kapitel om krigen og dens årsager, som imidlertid er fjernet i 3. udgaven fra 1929 med ønsket om ifølge forordet at lade bogen stå i "sit eget Plan".

Det er disse 'lynskud', vi i det følgende skal efterse. At det er 'verden i et smil', Johannes V. Jensen, der sjældent selv smilede (på fotos), har forsøgt at gengive, er dækkende for bogens atmosfære. Der hersker en let og sommetider kapriciøs stemning undervejs på denne lystrejse. Forfatteren har det godt og glæder sig, selvfølgelig også over den fuldbragte færdiggørelse af istidssagaen Bræen (1908) og vikingeeposet Skibet (1912), foreløbig henslængt i en liggestol på dækket af ØK-damperen med udsigt til Kretas vidunderlige og barske sydkyster - den store og mærkelige ø, der ikke har skabt "en eneste moderne Digter." (S.77):

Det er derfor jeg vil til Kreta, for at blive den skønne Øs Nationaldigter, Elsker og Beskriver. Alene Øens Flora kunde friste til et langt Besøg der. Kretas Antropologi; der skal være en ren Labyrint af Racer på Kreta - men jeg vilde jo nok finde en Ariadne som forsynede mig med en Ledetraad i Græsk, saa jeg kunde blive indfødt. Naar jeg saa blev gammel og mæt af Laurbær, vilde jeg paa Dødslejet overrække min og Ariadnes Søn en antik Økse og paalægge ham som min sidste Vilje at kløve Hovedet paa enhver Turist, der vovede at nævne Slagteren Minos og den Stud han ofrede til.


Til toppen
Til På livets ø
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside



Publiceret 4. marts 2008.
Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.
Produceret med støtte fra Kunstrådets faglitterære udvalg.