Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Johannes V. Jensen

Den gotiske Renaissance (1901) Af IBEN HOLK

Genre
Det gotiske
Tyrefægtningen
Verdensudstillingen
Maskinernes sjæl
Kendsgærningen Du er på denne side
Nuet

Kendsgærningen
"Kendsgærningen" er titlen på det afsuttende, 24 siders essay. Meningen har tydeligvis været dels at samle trådene i den brogede bog med de adskillige sporskift, dels at forsyne genoptrykket (skønt omarbejdet) med en nyskrevet filosofisk fortolkning.
    Essayet er holdt i en rent ræsonnerende stil, hvilket i forhold til det øvrige stof i bogen kan virke som et stilbrud. Desuden er ærmerne smøget op: Nu skal den have hele armen! Holdningen er oprørsk og udfordrende med satiriske og vrissende pointer - hurtige, hektiske indfald, knaldeffekter, der undertiden skæmmer indsatsen.
    Læst i dag kan emnet - i modsætning til det journalistiske stof fra Madrid og Paris, der virker upåvirket af de 100 år - forekomme svært at opretholde kontakten med. Dels på grund af det aktuelt tidsbundne, der her træder tydeligere frem, dels på grund af den grassat polemiske konfrontationskurs. Bortset fra at det altid virker noget komisk, når en forfatter over en dobbeltkronik bestræber sig på at få hold på verden. Det giver som oftest kun hold i nakken, hvilket man da også har indtryk af her.
    Det tidsbundne problem dukker især op i forbindelse med analysen af de førende europæiske nationer. I dag ved vort århundredes slutning forbinder vi noget andet med navne som England, Frankrig, Tyskland o.s.v. end ved århundredets begyndelse. I det hele taget er denne karakterisering af hele nationer, som om der var tale om et enkelt individ, en blindgyde, fordi generaliseringerne er så store og abstrakte, at de bliver intetsigende.
    Med disse forbehold er "Kendsgærningen" en læsning værd. Ikke mindst som vidnesbyrd om en svær fase, et skarpt hjørne i Johannes V. Jensens udvikling. Desværre kom han til sine dages ende til at hænge på dette programskrift, der jo ikke er hele forfatterskabets kerne eller endestation, men en tidlig korsvej på ruten.

Den moralske hedning - I det følgende skal vi derfor koncentrere os om essayets brændpunkter. - Johannes V. Jensen kan på én gang være så stolt og sårbar og selvmodsigende, at det ikke er til at holde ud. Det er måske derfor begrebet 'ligevægt' spiller så stor en rolle i hans livsfilosofi.
    Det er som moralsk hedning, JVJ vælger sin synsvinkel. Derfor søger han andre beslægtede moralske hedninge, og finder dem især i England, hvor selve kulturgrundlaget er det moralske hedningeskab, hvilket for JVJ er forudsætningen for den moderne renæssance.
    Renæssancen (genfødsel) er en genfødsel af den gotiske ånd, der kommer til udtryk i maskinkulturen. I modsætning til den romanske kultur kender goterne ikke deres fortid, da de nedstammer fra et vandringsfolk, hvis historie er ukendt. Dette betyder i JVJs fortolkning, at en 'længsel' forbliver ubesvaret, hvilket medfører en indre uro. Det er denne længsels tavshed, der dynamisk kommer til udtryk i maskinen!

Genfødslen - "Hvis Genfødelsen var begyndt teoretisk, som Ide, vilde den aldrig være naaet til de romanske Lande. Men den var fra første Færd praktisk, i oprindelig Forstand eksakt, den forplantede sig ikke gennem Hovederne, men den bredte sig langs selve Jorden. Det falder aldrig en Teolog ind at betragte Jærnbanen som et Argument, han vægrer sig ikke ved at køre med den. Men den er et forfærdeligt Argument. Og det er aldrig falden nogen ind, at Renæssancen kunde komme under anden Form end en æstetisk. Imidlertid var den for Haanden." (S.169).
    Hyldesten gælder den engelske handlekraft i den praktiske verden. Den kan f.eks. lyde sådan her med knaldperleeffekt: "Medens Frankrig spillede Marseillaisen, opfandt England Arbejdernes Organisation, det kom dem an paa Resultatet, Idealerne kunde de foreløbigt ikke leve af.
    Medens Fastlandet frembragte Dekadencen, rejste England Sportsbevægelsen, de vidste at Regeneration begynder udvendigt fra.
    Medens Symbolister, Malere og Skribenter døde af Sult paa Kontinentet, allierede Kunsten sig i England med Industrien og med Journalistiken." (S.177).
    Til belysning af forskellen mellem den engelske og franske karakter - "I Frankrig forveksler man haardnakket moralsk Forfald med moralsk Fordomsfrihed" ( S.181) -drages en fysiologisk Parallel - den, der er "at finde i Hjærtet. Jeg indskrænker mig til at gøre opmærksom paa, at Hjærtet, ligesom Nervesystemet, reagerer stærkere, naar det er svækket. Taler man altsaa om, at de Franske "har Hjærte", da vil det sige, at de har et svagt Hjærte. Det sunde Hjærte er netop det, der ikke "røres". Derfor er Englænderne "kolde". Men deres Følelse er i Orden." (S.182).

Ligevægt - De fysiologiske analyser af den nationale karakter er interessante, idet undersøgelsen originalt vægtes på almene værdier som 'ligevægt' og 'nuet'.
    "I de tyske Lande - og i de nordiske - synes Nutiden bestemt ved Modsætningen mellem det ydre stærke Fremskridt og Livsanskuelsens Svaghed og Tøven. Ligevægten mangler. Naar man møder Udtrykket for en Ligevægt mellem Forstand og Følelse, taler man om smag. Tyskerne er det mest smagløse Folk i Verden. Thi de staar højest af alle i Erkendelse, og af alle stikker de dybest i Følelse; Ligevægt er ikke mulig. Det tyske og nordiske, med et rundt Navn det germanske Aandslivs Rigdom og Dybde er kun tilsyneladende. Det er kun sort i Negation. Og Negationen stikker just saa dybt, som Vildfarelsen ragede højt. Det germanske Aandsliv er inkongruent med Nutidens Virkelighed." (S.182).
    Heroverfor stiller JVJ amerikanerne, der på engelsk vis "er et Folk, der gør hastigt Ende paa Følelser eller Stemninger, som ikke har tilsvarende Objekt i det virkelige Liv" (S.183).



Litteratur
  • Bo Hakon Jørgensen: Maskinen, det heroiske og det gotiske. Om Johs. V. Jensen, Sophus Claussen og århundredskiftet (1977).
    bibliotek.dk
    "Sommeren 1907 kom Sophus Claussen i polemik med JVJ om dennes indlemmelse af ham i "Den jyske Bevægelse". JVJ's indlæg er et ordbombardement over en person, der ikke vil tage den moderne verden på sig i den form, som JVJ anser for den mest samtidige, nemlig massekulturen som afrettende kontrollant".

Til toppen
Til Nuet
Tilbage til Maskinernes sjæl
Tilbage til Den gotiske Renaissance
Til Johannes V. Jensens hovedside

Publiceret 27. maj 2009. Opdateret 14. juni 2009. Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.