Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Johannes V. Jensen

Den gotiske Renaissance (1901) Af IBEN HOLK

Genre
Det gotiske
Tyrefægtningen
Verdensudstillingen
Maskinernes sjæl Du er på denne side
Kendsgærningen
Nuet

Maskinernes sjæl
"Maskinerne" er et stort essay over 30 sider. I sin form ejendommeligt derved, at det udgør en vekselvirkning mellem prosapoetisk vision og rationelt ræsonnement. Desuden er det polemisk i sin antimetafysiske holdning. Her er der imidlertid noget mere på spil, idet maskinerne i grunden betragtes som metafysiske! - Jensen er på forhånd godt klar over, at hans begejstring for den nye tekniske, maskinelle verden ikke deles i intellektuelle kredse, hvorfor teksten får et energisk præg af at ville overbevise om det sublime i den nye livsfølelse, som maskinerne tilvejebringer.
    Fascinationen bæres oppe af, at maskinerne i både konstruktion og funktion er ufattelige, fantastiske og elementære, jordnære. Men ikke nok med det, for ganske vist er de menneskeskabte, og som sådanne opfattes de som forlængelser af naturens lovmæssighed, hvorved maskinen i sig selv får et egetliv, som mennesket er underordnet, men altså kan betjene sig af som udvidelse af sit råderum. Maskinerne er en del af skabelsesprocessen.

Maskinens sjæl - Jensen sammenligner maskinens univers med de fænomener, som det adskiller sig fra. Således beskrives maskinerne både som kunstværk, religion og - natur.
    Den moderne renæssance består i, at maskinerne som kunstværk - ligesom dette - bygger på opfindelse og fantasi, men er uden "æstetisk forklædning" (S.l65). Den moderne renæssance hviler ikke på ideer, men på konkret sandhed - på facts!
    "Der ligger en ufødt Moral, en uindviet Æstetik i Luften - disse Haller, disse Maskiner er til, de vil have deres Sjæl!" (S.160).
    Den giver Jensen dem så - i og med at han har gjort sig til talerør for maskinernes stumhed og udvider hermed det begrænsede virkelighedssyn, der ligger i en blot og bar materiel positivisme. For i det øjeblik 'sjælen' inddrages som argument, åbnes der for den metafysiske dimension - som symbolismen genindførte som nyskabelse i kunsten.
    Hermed er vi på sporet af den kombination eller forskydning Jensen foretager i sin beskrivelse af maskinerne, nemlig foreningen af hånd og ånd. Eller med andre ord af positivisme (den fysisk baserede virkelighed, det objektive) og spiritualitet (virkelighed som sanselig og åndelig oplevelse, det subjektive).
    Mange vil jo påstå, at maskinerne ikke kan have en sjæl. Ligesom der er en del, der mener, at dyrene ikke har en sjæl. Men her er det, Jensen træder i karakter. Sjæl siger ham intet i forbindelse med kristendom, men i forbindelse med natur og maskine kaldes metafysikeren, digteren frem uden at slippe sit saglige udgangspunkt.
    Her finder moderniteten sin fortolker.

Byen som maskine - Allerede Intermezzo rummer nogle sammensatte, visionære oplevelser af byen som et sammenhængende system, en maskine af rør og ledninger, kul og glødelamper, forbundet af mennesker. Motivet genoptages i "Verdensudstillingen", og får i "Maskinerne" flere øjebliksbilleder:
    "Men Lygterne tændes! Pludselig sveder der hvid Ild ud fra Buelampernes Kupler. De blaffer og flagrer lidt først som snehvide Falke, der bliver kastet op i Luften og søger Vingefæste i det Blaa. Saa hviler de rolig paa Vingerne, glipper kun nu og da som for at skærpe Blikket.
    Langs op ad den skraanende Boulevard tændes Lysene, men der ligger endnu et dunkelblaat Skær af Dagslys øverst paa Kronerne af de udsprungne Træer. Himlen lyser turkisgrøn over den høje fantastisk takkede Gadeside, langt oppe og ensomt staar en Planet med sit hvide, ubevægelige Lys. Men hvor det gule, det gyldentvarme Lygtelys straaler ind under Træernes Kroner i Vrimlen af dunkle Mennesker, fra Ruder, fra Kupler! Som en Tunnel, en frelsende Lønsti ind under Mørket for dem, der lod sig overraske af Mørket, som en trøstig og sund Rødmen under Himlens falmende Tagen Afsked! Som et Tog af Levende, der vil, naar selve Tilværelsen ikke mere Vil!
    Nu maler Maskinerne!
    Nu gaar de farlige Kræfter gennem alle Kobbertraade under Jorden og over Tagene. Alt hvad der sker skjult i en By, det sker nu, i Rør, i begravede Ledninger. Men alle Traade samles mod Maskinen, der stamper, der staar blind og sjælløs i sin Grube.
    Dagens Lys afløses, alle Folk faar nyt Lys som af sig selv. I Rovmorderens Celle brænder der nu et Glasblus paa Væggen; paa Hospitalet gaar Sygeplejersken gennem Halvmørket paa lydløse Sko, hun drejer kun et lille Greb paa Væggen, og der kryber Ildorme ud i Glaskolberne under Loftet, de syge ser frem for sig i nyt og venligt Lys.
    Boulevardens Flod murrer lykkeligt. O svindende Dagslys og trøstige Lygtelys paa alle levende Ansigter! De rødmer og lever op som Skindøde, alle Farver lyser paany, men mattere som under et Drys hvid Aske. Det er som stiger der et gammelt stærkt Kvæde om svundne Tider, en usigelig Tone, og langt ude hælder Skyggerne af de Døde sig frem.
(...)
  Byen og Byens Udødelighed! Se de gaar der, de Levende, det er saa indtrængende vist, det ses med Voldsomhed, de er der. Og dette Indtryk af Rum, hvori de gaar og kommer, er saa stærkt, at det brænder - ikke anderledes, ingen Forandring, evigt alt dette!
    De elektriske Blus slukkes ikke, Traadene ligger roligt i Jorden, Maskinerne arbejder langt borte i urokkelig Takt, blotter for Opsætsighed, døde for Bevidsthed - Menneskets selvhjulpne Forsyn" (S. 149).

Litteratur
  • Bo Hakon Jørgensen: Maskinen, det heroiske og det gotiske. Om Johs. V. Jensen, Sophus Claussen og århundredskiftet (1977).
    bibliotek.dk
    "Sommeren 1907 kom Sophus Claussen i polemik med JVJ om dennes indlemmelse af ham i "Den jyske Bevægelse". JVJ's indlæg er et ordbombardement over en person, der ikke vil tage den moderne verden på sig i den form, som JVJ anser for den mest samtidige, nemlig massekulturen som afrettende kontrollant".

Til toppen
Til Kendsgærningen
Tilbage til Den gotiske Renaissance
Tilbage til Verdensudstillingen
Til Johannes V. Jensens hovedside

Publiceret 27. maj 2009. Opdateret 14. juni 2009. Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.