Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Johannes V. Jensen

Æstetik og Udvikling (1923)

Den lange Rejse - 7, 6
Af IBEN HOLK

Livsværket
Den gotiske treenighed
Slægstskabets gnist
Myte og metode
Triskelen
Tilegnelsen Du er på denne side



Forbavsende lyder overskriften på bogens sidste kapitel "Til min Bedstefader". Den lange Rejse tilegnes ham, væveren Jens Jensen, Himmerland. For barnebarnet, der har leget under den store væv med de mærkelige nedhængende sten, bliver den gamle håndværker en kilde til fortrolighed med naturmennesket og nordisk ånd: (S.174)

Mildere end noget andet Menneske jeg nogensinde har kendt var min Bedstefar. (...) Af hans Væsens uendelige, ægte Varme, Forundring og Venlighed, prøvede jeg at indlægge noget i Verden, et Eksempel, noget i Anledning af hvilket der ikke kunde hades. Af ham havde jeg lært at Alderdom er noget mere end udfaldne Tænder. Det blev ikke for mit Vedkommende til en Roman om en gammel enfoldig, isoleret Væver paa Landet, netop isoleret, noget universelt og centralt søgte jeg gennem ham som Motiv, Slægtens Forhistorie og inderste Oplevelse, alle nordiske Sjæles Oplevelse, Norne-Gæsts Sjæl.

Under et indsat fotografi af den gamle, smukke mand med et utroligt langt hvidt skæg tegner Johannes V. Jensen hans portræt og lægger hermed en personlig slægtssignatur ind i værket, der i sig selv udgør én stor sproglig vævning. Tilegnelsen er gået begge veje. Simpelt og mageløst.

Tidligt har drengen Johannes Vilhelm tilegnet sig romaner om naturmennesket, som tages op i kapitlet "Naturmennesket i Litteraturen". Her nævnes en række forbilleder fra dengang. Det gælder Swifts Gulliver's Travels (1726), der stadig fascinerer, og Defoes Robinson Crusoe (1719), der skuffer. Dybere går inspiration fra Kiplings Junglebogen (1894), hvor Mowgli optræder som den nye Adam, et træk der overføres i Bræen med figuren Dreng. Kiplings ting dur ikke længere, da de er uden udviklingstankens bevægelsesformer. Endvidere tages der afstand fra Kiplings imperialistiske agitation og arrogante chauvinisme under 1. verdenskrig.

Fra fantasiens verden til videnskabens er der ikke så langt, opdager drengen, da fænomener i sidstnævntes råderum alle er fantastiske og fremkaldt af menneskelig fantasi. Således Kopernikus og Giordano Bruno, for ikke at tale om Galileo Galilei, der satte nogle glas i et rør og for første gang en nat i 1610 rettede 'kikkerten' ud i universet for måske at få et glimt af Gud, og ikke så andet end billedet af en udslukt måne. Allerede her tager Columbusmotivet form.

Med Æstetik og Udvikling dækker Johannes V. Jensens op til sin 50-års fødselsdag den 20. januar, der afholdes ved en privatfest på Skydebanen, hvortil digtervennen Ludvig Holstein har redigeret et festskrift, der vidner om forfatteren betydning og suveræne placering i dansk kultur. Og han, der med digtet "Graven i Sne" markerer sit skarpe hjørne, kan nu selv tage afsked med sin far, der dør i samme år. Med digtet Dyrlægens Minde illustreret med billeder fra faderens herbarium sætter sønnen ham en elskelig rune. Om sommeren tager Johannes V. Jensen sine sønner med på en højfjeldstur til Hardanger for at glæde sig over tilværelsen og ruste sig til de nye opgaver. Og de er store. Dyrenes Forvandling (1927) og Aandens Stadier (1928) er på en måde Den lange Rejse gentaget uden fiktion, men med samme mytiske forening af det eksakte og intuitive.

Som fortidsforsker må forfatteren nødvendigvis forlade motorcyklen og nutiden for at bidrage til dens udvidelse. Han har læst en bunke videnskabelige værker, selvom der ikke skiltes med det. Hør bare, hvordan bogmennesket helt palæontologisk staver til Rosens Navn: (S.144)

Det er en sunken Verden, udbredt under den vi lever i, en Katakomb-Verden, uendelige Gallerier og Haller under os, alt sammen Bøger, Væggene Bøger, Piller og Loftet Bøger, hele Grunden under os er et Sediment af Bøger, med Huler og Gange i, Skakter og Etager over hinanden, helt ned i Lagenes dybeste Kældre, alt sammen Bøger og Bøger.

Nøglen til denne verdens lyksaligheder hedder kærlig opmærksomhed. Man skal ifølge Jensen banke varsomt på bøgerne for at få dem til at åbne sig: Banker man almindeligt, afgiver de kun støv - "og en Bogskorpion, der meddeler, at der er lukket!" Banker man for hårdt, risikerer man "at få et Bogskred over sig og blive aflejret i et eller andet Aarhundrede som Bibliofakt." Nej, man skal tage nænsomt på bøgerne, tækkes dem, klappe dem, få dem til at knirke af velvære og synge lidt for dem... "Man skal selv bringe lidt Farve med sig, hvis man kan, det er Hemmeligheden, saa er de gamle stille, mørke Bøger gode ved en og aabner for deres Ungdom." (S.148):

Jeg har nu en Opal paa min Pen, den er i alle Farver, Gamle Geysirudbrud og Vulkaners Glød gemmer sig i den, med den og Bøgerne hæver jeg mig over Tiden. Det lyder maaske vigtigt, men er virkelig sandt, at hverken med en Herregaard, en Portefølje, rede Penge eller et Harem kunde man afkøbe mig min Opal.


Til toppen
Tilbage til Æstetik og Udvikling, 5: Triskelen
Tilbage til Den lange Rejse. Introduktion
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside



Denne side er nyskrevet i august 2007 og publiceret 17. oktober 2007.
Copyright © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.