Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Johannes V. Jensen

Æstetik og Udvikling (1923)

Den lange Rejse - 7, 3
Af IBEN HOLK

Livsværket
Den gotiske treenighed
Slægstskabets gnist Du er på denne side
Myte og metode
Triskelen
Tilegnelsen



Umiddelbart virker det overraskende, at skriftet åbnes med et fornemt midtcentreret opsat 'mindeblad' med følgende enkle ordlyd: "Mindeblad for Adam Oehlenschläger. Død 20. JAN. 1850. Til et Vinterbillede af hans Grav paa Frederiksberg Kirkegaard." På den følgende side er der et fotografi, som Johannes V. Jensen har taget af gravstedet en grå vinterdag med sne. Herefter følger der et prægtigt komponeret digt med titlen "Graven i Sne":

Se Sneen lyser som et Lin
En heftig Form har skjult hans Skrin.

Det siger: Kødets Gang du gaar.
Men sjælfuld fattet Form bestaar.

To Gange gav han Livet Form,
i Livet selv, i ædel Norm.

Sådan lyder et par temmelig slidstærke strofer - mejslet ud af sproget med en billedhuggers præcision - af det 52-strofer lange digt. At Johannes V. Jensen er født den 20. januar og døde i 1950, gør vi som om, vi ikke har bemærket. Noget tyder på, at det ikke blot var en litterær frækhed, da titlen Digte 1906 blev valgt som 'parallel' til Oehlenschlägers Digte 1803. Slægtskabet går dybere.

Det er Adam Oehlenschlägers Nordens Guder (1819), der griber Johannes V. Jensen. Dette at Oehlenschläger i dette storslåede digterværk forlader antiken og kristendommen for helt at hellige sig den nordiske mytologi, rejser en vældig impuls i arvtageren: (S.54)

En Skabelseshistorie, flyttet fra oldnordisk Fantasi over i en Sjæl fra omkring 1800, er udfoldet i Nordens Guder, nordisk Luft og nordisk Nerve. Som Vejret er deri, saadan føler vi det endnu, vor Identitet er truffet deri. I sproglig Kraft og Gratie, i naturlig Klogskab og den reneste Følsomhed er det et Værk uden Mage, en monumental Iklædning af et Folks Sjæl, dets Forudsætningrer og Stadier.

Wauw! Det var sikkert sådan Johannes V. Jensen gerne ville have hørt kritikkens stemme, da hans eget livsværk udkom - det gjorde den som bekendt ikke. Men det er Nordens Guder den udvalgte sætter sig for at fortsætte med en 'ny horisont', altså uden 'mytologi', og med nutiden, Darwin, som omdrejningspunkt. Jensen beklager ikke forfaldet af den nordiske mytologi, for Grundtvig, der aldrig rigtig greb Jensen, havde "krøllet den" (S.55). Populariseringen af mytologien medfører, at guderne i moderne tid er blevet reduceret til kulørt blikfang: "Odin var et Bryggeri, Freja en Bolschefabrik, Thor en Hund...". I stedet for de nordiske guder indsætter Jensen i Den lange rejse 'naturmennesket' og naturhistorien, men bibeholder 'den nordiske nerve' fra den oehlenschlägerske form.

Stil og idé betinger hinanden - ligesom indhold og form. Ideen i Nordens Guder og i samme åndedrag Aarets Evangelium er romantikkens naturfilosofi, som Heinrich Steffens videregav Adam Oehlenschläger netop hjemkommen dybt inspireret og antændt fra det Jena, hvorfra Schellings nye naturfilosofi satte 'ild' i hele Europa. Johannes V. Jensen ser for sig, hvorledes samtalen i det sakrosankte møde mellem Oehlenschläger og Steffens har kredset om - ikke litteratur - men al den nye mystiske fysik og kemi, mineralogi og arkæologi, der paralyserede datidens årvågne sind - Voltasøjlen! Fysik er jo naturlære. Og i romantikken træder den 'fysiske' verden ind i bevidstheden som selvstændig natur. Det er det ny.

Romantik er frigørelse. Frigørelse af natur, af følelse, af sjæl - og skæbnesvangert af 'jeget'. Romantik er det modsatte af i nutidig forstand fad idyl - romantik er oprør! Vild idyl! Johannes V. Jensen er klart romantikker, en moderne romantikker. Endelig fik vi det sagt. Det står ingen andre steder end her! Sådan set har han jo selv skrevet det. Genialt observeres Oehlenschlägers geni. Og for den nye Adam er geni ikke noget ekstraordinært, men netop evnen til at opfatte elementært. Det er den poetiske 'livsfølelse' hos Oehlenschläger, der tænder Jensen i hans vision af den nordiske oldtids myter, kernen i Den lange Rejse.


Til toppen
Til Æstetik og Udvikling, 4: Myte og metode
Tilbage til Æstetik og Udvikling, 2: Den gotiske treenighed
Tilbage til Den lange Rejse. Introduktion
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside



Denne side er nyskrevet i august 2007 og publiceret 17. oktober 2007.
Copyright © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.