Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Johannes V. Jensen

Æstetik og Udvikling (1923)

Den lange Rejse - 7, 2
Af IBEN HOLK

Livsværket
Den gotiske treenighed Du er på denne side
Slægstskabets gnist
Myte og metode
Triskelen
Tilegnelsen



Hvad er en katedral? - Jo, for Johannes V. Jensen er den himmelstræbende, imposante bygning en fortætning af oldnordiske skovmyters sammensmeltning med kristendommen. Katedralen rummer ifølge Jensen i sin inderste struktur, det vil sige i sin sjæl, verdenstræet Ask Ygdrasil. Ygdrasil er skabt af det nordiske ånds længsel som en helligdom til forankring og selvforståelse. Herom handler Norne-Gæst.

Kompositorisk danner romanrækkens helhed en stor forvandlingsfrise i ét billede: fra Det tabte Land og Bræen, hvor skoven som livsbillede opgår i folkevandringstiden, til Skibet med vikingetogenes rejsedrift. Skoven bliver til skibe.

I middelalderens forening af nord og syd, hvoraf "dens skønneste Myte opstaar: Foraarsgudinden Jomfru Maria, Nordboens Sjæl og antik Kunst under ét, i sin højeste Blomstring fuldbyrdet af Renæssancen." (S.24). Ask Ygdrasil vokser ud over sig selv og opgår i den gotiske katedral, 'Himmerigs Rige'. Skibet bliver til kirke.

Med opdagelsesrejserne bryder længslen op på ny. 'Himmerigs Rige' vender sig til jorden og katedralen forvandler sig hermed: Kirken bliver til skibe - igen. Jomfru Maria overgår i 'Santa Maria'. Med Columbus' havomfavnelse - og himmerigsdrømme - møder den nordiske sjæl sit udspring: urmennesket. Hermed forsvinder katedralen som symbol, men en ny verden opstår, Amerika. Skibet er blevet til skov - igen.

Hele denne ekspansion betragter Johannes V. Jensen som gotisk. Goterne forsvandt som folk, hvilket Den gotiske Renaissances forfatter har så svært ved at komme over. Nej, de gik ikke under, hævder han, de opgik i og overlevede i sydens folk. Det er deres længselsfulde væsen, der kommer til udtryk i katedralerne og opdagelsesrejserne.

Ud af 'skoven' i den ny verden, Amerika, vokser skyskraberen - Ygdrasils og katedralens forlængelse. Ringen er sluttet. - Holder den? Det kan man jo altid spørge om. Katedralerne står der og det gør skyskraberne også. Et sted er motivet kommet fra.

Velazquez' Hyrdernes tilbedelse (1619)
Velazquez' Hyrdernes tilbedelse (1619).
Foran sig ved sit arbejdsbord har teknikkens og maskinens besynger, materialismens positivistiske Johannes V. Jensen et maleri af den spanske maler Velásquez (1599-1660), "Hyrdernes Tilbedelse", der gengiver Madonna med barnet. Hvem skulle nu have troet det? Men billedet fremstår i de makabre år som et 'alter' i digterens hus. Med inspiration i dette maleri nedfældes myten "Moderen og Barnet" - trykt i Aarbog 1917 - og indsat i Christofer Columbus med titlen "Under Ygdrasil". Maleriet betragtes nu med ordlyden: (S.110)

Livets skønneste Symbol. Slægten i et Afbillede, som var Slægten selv, det højeste Under, og samtidig den højeste Moral: Guds Moder og Barnet, skabtes af Gotikken. Man mene om Middelalderen ellers hvad man vil, ingen Tid naaede højere i Følelse end den; vil man genkalde denne Tid, trænge ind til Hjertet af den, kan det gøres ved at spejle tilbage paa den hvad man selv har ejet af simpel fordybet Glæde over sine Kære.

Fra et sådant liturgisk og almindeligt udsigtspunkt er det Johannes V. Jensen udkaster en vision af en ny 'treenighed' i kapitlet "Gotik": (S.110)

Tre store Verdener smeltede sammen i mit Hjerte, forvovne Tanker, men det var lykkedes i Tiden før: Antiken, nordisk Aand og Kristendom under et; Gotiken fuldbyrdede den tilsyneladende umulige Forening. Af de tre krydsede Kulturer havde Kristendendommen det samlende Dogme, Antiken Billedkraft, fra Norden laante denne virkelige Treenighed sin Følelse.

Læg mærke til ordet 'følelse'. Dette næsten uanseelige ord skal bærer meget. Ikke desto mindre er det nøgleordet i Johannes V. Jensens æstetik og hele livssyn. Er der ingen 'følelse' tilstede i et værk, så er der jo, ligesom i livet, ingenting. Digteren er ligeglad med kunst- og litteraturhistoriens etiketter og rubriceringer, men går udelukkende efter, hvad der er i det pågældende værk af følelse og liv - livsfølelse. Af samme grund er det, at 'modernisten' forbinder sig bagud i tiden og påkalder sig Adam Oehlenschläger som forbundsfælle. Her er der dybt.


Til toppen
Til Æstetik og Udvikling, 3: Slægtsskabets gnist
Tilbage til Æstetik og Udvikling, 1: Livsværket
Tilbage til Den lange Rejse. Introduktion
Tilbage til Johannes V. Jensens hovedside



Denne side er nyskrevet i august 2007 og publiceret 17. oktober 2007.
Copyright © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.