Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
J. P. Jacobsen

Niels Lyhne (1880) - 1 Af IBEN HOLK

Niels Lyhne (1) Du er på denne side
  2eren
  Rammen
  Det Nye
  Komposition
  Episoder
  Laboratorium
Niels Lyhne (2)
Niels Lyhne (3)


2eren
J.P. Jacobsens nye roman var selvfølgelig omgivet med de største forventninger efter den opsigtsvækkende og kunstnerisk vellykkede debut. Han var samtidig kørt i stilling som den naturalistiske bevægelses førende kunstner og alibi. Forhåndsinteressen har muligvis klemt forfatteren, der i forvejen var hårdt ramt af sygdom. Af brevene til vennen Edvard Brandes fremgår det desuden, at tilværelsen i Thisted går ham på nerverne.
    Romanen er da også hele 5 år undervejs. Den meget bratte slutning - i lighed med Fru Marie Grubbe - kan tyde på, at forfatteren var ved at miste tålmodigheden med stoffet og sig selv. Og derfor skyndte sig at slutte. Og få det trykt.
    Modtagelsen, som man kan læse om i Omkring Niels Lyhne (1970) bibliotek.dk, hvor samtlige anmeldelser er optrykt, var i forhold til debutværket mere forbeholdne. Især brødrene Brandes' reaktion, der betød meget for Jacobsen, var forbeholden, hvilket har sin naturlige forklaring. Det vender vi tilbage til.
    Ikke desto mindre er romanen blevet et af vor litteraturarvs store klenodier ved siden af Fru Marie Grubbe. Men også udlandet har taget imod. Romanen finder stor international anerkendelse. Hele det intellektuelle Europa læser J.P. Jacobsen, der bliver oversat til 20 sprog - herunder estisk, russisk, ungarsk, bulgarsk, rumænsk, serbo-kroatisk, hebraisk og - japansk.
 
Rammen
Den nye roman skulle også være en historisk roman, men flyttet op i nutiden. J.P. Jacobsen har sikkert veget tilbage for at skrive en direkte samtidsroman for ikke at udsætte sine personer for modelsøgernes nyfigenhed, og måske for ikke selv at blive altfor forbundet med sin hovedperson.
    Handlingen udspiller sig således i generationen før hans egen. Tidsrummet strækker sig fra 1837 til 1864 - årstallene for Niels Lyhnes fødsel og død. Flere kritikere - allerede i samtiden - har peget på, at det ikke er lykkedes forfatteren at skabe et overbevisende tidsbillede, fordi han i realiteten beskriver sin egen samtid og generation. Der hersker altså på dette felt en uafklarethed i romanens tidsbillede, der har virket grellere for samtidens læsere end for læseren af i dag.
    Af efterladte noter fremgår det, at arbejdstitlen oprindeligt har været "Ateisten". En så bombastisk titel ville have skudt bogen i sænk. Ikke mindst fordi ateismen kun tilsyneladende er romanens hovedmotiv.
 
Det Nye
"Det Nye" optræder i romanen som et særdeles mystifistisk begreb, da læseren ikke på noget tidspunkt får noget at vide om, hvori dette 'nye' består. Læseren må da selv kortslutte sig til, at det uden tvivl er synonymt med ateisme.
    Her kommer romanens 'kunstige' historiske ramme til at spille en afgørende rolle for fortolkningen, da der ikke i miles omkreds kan spores noget, der som landsomfattende og europæisk nyhed kommer på højde med den fanfare, der lyder omkring "det Nye" i Niels Lyhne.
    For 'det nye' er selvfølgelig Det moderne gennembruds naturalistiske litteratur og radikalistiske ideologi. Et så tydeligt udspil har J.P. Jacobsen ikke ønsket at levere. Han forbeholder sig en distance til sit stof, men har derved samtidig gjort dets handlingsplan og forståelsesramme diffus.
    'Det nye' optræder derfor som generel norm altfor konturløst i forhold til sin omkalfatrende appel og magt over sindene. 'Det Nye' iklædes fra i virkeligheden at være konkret navigation og holdepunkt et orienteringsløst fantasmestof, der ingen steder viser hen.
    Leder vi idéhistorisk indenfor tidsrammen 1837-1864, vil vi ikke finde fænomener af nogen art, der kan retfærdigegøre en sådan betegnelse. Det skulle da lige være Grundloven af 1848. Det er dog næppe den, forfatteren har haft i tankerne.
 
Komposition
Romanen har i komposition tydelige ligheder med Fru Marie Grubbe. Fremstillingen bygges op omkring en hovedperson, hvis liv vi følger fra vugge til grav. Og som i den første roman koncentreres handlingen omkring knudepunkter eller bristepunkter i livsløbet. Begge romaners styrke er bipersonerne, der i begge tilfælde står dybere og skarpere end hovedpersonen.
    Den væsentlige forskel er, at hovedpersonen i Niels Lyhne ikke er en historisk person, men en fiktiv. Følgelig er romanens forløb og Niels Lyhnes livsbane tilsvarene fiktiv. I det ydre er det ikke selvbiografi. Men tydeligvis en selvbiografisk roman.
    Romanen består af 14 kapitler. Hvert af kapitlerne behandler et afsluttet forløb. Imellem disse forløb er der ikke nogen egentlig episk sammenhæng. De enkelte afsnit er snarere af novellens art.
    De første to kapitler omhandler Niels Lyhnes forældre og hans tidlige barndom. Det sidste kapitel hans død. Ligesom i Fru Marie Grubbe er de første kapitler omfangsrige og ordrige, hvor de afsluttende virker afsnuppede og knappe, som om forfatteren har mistet tråden eller interessen.
    Og ligesom i Fru Marie Grubbe udvider enkelte afsnit sig uforholdsmæssigt, således at den episke kerne truer med at briste, hvis den ikke gør det. Disse afsnit er af høj kunstnerisk prægnans, men virker lammende på helheden, da de hverken bringer personlighedsudviklingen eller handlingen ind i nye sammenhænge.
 
Episoder
Niels Lyhne består af 3 hovedafsnit eller dele, der omhandler episoder fra barndom, ynglingetid og manddom. I en grafisk oversigt ser kompositionens struktur således ud, idet navnet på kapitlernes centrale biperson fremhæves:

1. del (Barndom) Kapitel 1 - 2 Bartholine
- Kapitel 3 - 4 Edele
- Kapitel 5 Erik
2. del (Ungdom) Kapitel 6 - 9 Tema Boye
- Kapitel 10 - 11 Fennimore
3. del (Voksen) Kapitel 12 Odero
- Kapitel 13 Gerda

Det karakteristiske ved kompositionen er, at de pågældende personer kun optræder i det pågældende kapitel. Så snart kapitlet er slut er personen ude af Niels Lyhnes liv. Hvilket afstedkommer, at samværet og forholdet isoleres - som en ø. Romanen udgør en sådan øgruppe.
    Herved får det enkelte kapitel som antydet karakter af novelle, således at romanen i forlængelse af en sådan læsemåde fremstår som en novellesamling med en gennemgående hovedpersonen fastholdt i bestemte livsfaser.
    Kompositionen udelukker således egentlig kontinuitet i beskrivelsen af hovedpersonens liv. Fortiden er hele tiden forbi. Dermed sker der ikke nogen udvikling af titelfiguren som menneske i eksistentiel eller social forstand.
    Formen rejser spørgsmålet om romanens realisme. For - ikke sandt - hvad laver Niels Lyhne? Svar: Ingenting!
    Eller rettere: Han skal forestille at være digter, men får ikke skrevet noget som helst. Kan man leve af det? Nok ikke midt i det 19. århundrede. Med andre ord: romanen som realistisk - naturalistisk - udviklingsroman er nøgternt set et postulat og en litteraturteoretisk konstruktion.
    Men hvad er den så?
 
Laboratorium
Genrebestemmelsen af romanen er aktuel nok, fordi den afstedkommer en ny forståelsesramme, når den ikke længere skal gå for at være naturalisme. I sin eksperimenterende fortælleholdning og impressionistiske stil er romanen forløber for den moderne roman.
    Romanen består af en række episoder uden indbyrdes sammenhæng bortset fra hovedpersonen, der fungerer som sonde og prisme for forfatterens livstolkning.
    Niels Lyhne er J.P. Jacobsens laboratorium. Her opbygger han sig et poetisk-filosofisk erkendelsesarbejde. Et 'regnskab', som han allerede i begyndelsen af 60erne udførte skitser til.
     I dette sproglaboratorium, hvori han foretager en række analyser af tilstande og fænomener udsat for levende modeller, er han videnskabsmanden forklædt som digter. Sjælelivet er hans nye alger.
    Disse tilstandsanalyser indskriver sig i et mønster, hvori der optages både selvbiografiske, fiktive og aktuelle impulser. Analyserne er realistiske som sonder imellem inderverden og yderverden. De udfoldes i en række livsbilleder, der tilsammen danner romanen. Niels Lyhne er ikke en person. Men en tilstand.


Udgaver af Niels Lyhne
Litteratur om Niels Lyhne
  • Litteratur om Niels Lyhne på bibliotek.dk

Til toppen
Niels Lyhne (2)
Tilbage til J. P. Jacobsens hovedside



Publiceret 6. januar 2000. Opdateret 1. november 2012.
© Per Hofman Hansen og Iben Holk.