Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Johan Ludvig Heiberg

Teatertorden

Lystspilleren, 8
Af IBEN HOLK

  1. Digterkysset
  2. Flanør og doktor
  3. I Paris og Kiel
  4. Vaudeviller
  5. Postflyveren
  6. Vendepunktet 1830
  7. Johanne Luise Heiberg
  8. Teatertorden Du er på denne side
  1. Digteren
  2. Filosoffen
  3. Lystspilleren
  4. Tæppefald
  5. Værker
  6. Litteratur og links
  7. Slægtskabet

Det kongelige Teater 1842-43 Det kongelige teater som det så ud i år 1842-43 her gengivet efter "Danmark. Et malerisk Atlas" med tegninger af C.F. Christensen og poetiske vignetter af J.L. Heiberg. Kbh. 1843.
Teatertorden
Det er en velklædt og velkvalificeret teatermand, der overtager Jonas Collins stol som direktør for Det Kongelige Teater i 1849. Heiberg beholder posten i syv turbulente år, der næsten tager livet af ham. Her er det værd at minde om, at Det Kongelige Teater dengang var det kulturelle midtpunkt som markedsplads for meningsdannelsen, da der hverken var radio eller tv. Derfor den megen ståhej omkring nationalscenen, der i dag udelukkende har en underholdende funktion.
    1840erne er tilsvarende en turbulent periode med epokegørende begivenheder. Først og fremmest med Chr. 8's død i 1848, der betyder enevældens afskaffelse, idet den nye konge, Fr.VII, indfører den fri forfatning. Danmarks Riges Grundlov af 25. maj 1849 bliver vedtaget af den grundlovgivende rigsforsamling. 20.000 københavnere hylder kongen på slotspladsen. Der nedsættes en nationalliberal-konservativ regering ledet af A.W. Moltke.
    Det er store tider, og der bliver ikke mindre af, at Danmark vinder Treårskrigen mod Preussen støttet af norske og svenske tropper og med politisk hjælp fra Rusland efter det slesvig-holstenske oprør. Fredericia og Isted er for alvor kommet på Danmarkskortet. Fædrelandssangene skyder op som paddehatte, heriblandt enkelte bøgetræer. Det smukkeste af H.C. Andersen i 1850: I Danmark er jeg født.
Til toppen
Men på Det Kongelige Teater fortsætter enevælden. Heiberg demonstrerer sin magtposition ved som første handling at afskedige sceneinstruktør for skuespillet N.P. Nielsen og for operaen Bournonville. Han ansætter det mindre talent Thomas Overskou, som han kunne styre, hvilket han måske ikke skulle have gjort, da konsekvensen bliver årelange personlige konflikter, der frarøver ham glæden og inspirationen ved de kunstneriske erobringer for teatret.
    Desuden gennemfører han nogle moderniseringer og reformer, bl.a. nedlægger han hoflogen i tråd med sin folkelige overbevisning om, at skuespillet er for parterret. Mere fornem og elitær er den sammensatte Heiberg ikke. Hermed får han så de kongelige på nakken.
    Værre bliver generationskløften imellem de unge skuespillere og den ældre direktør, der i sin tid som teaterdigter altid overfor direktionens dispositioner tog skuespillernes og forfatternes parti, men nu må se sig angrebet fra flere sider. Især den unge talentfulde Frederik Høedt *) udfordrer ham og vil nærmest bestemme repertoiret udenom chefen og igennem pressen. Han bliver fyret. Desværre trækker han en anden af de store kræfter med sig, Michael Wiehe, der er Johanne Luises foretrukne og eminente medspiller. Skandale på skandale.
*) Om Frederik Høedt i afsnittet Hovedværket: Et Liv gjenoplevet i Erindringen.

Teater kommer der dog ud af det. Heiberg tager i sin første sæson initiativ til fem større genopsætninger af Holberg, der længe har været ude i kulissen som lavkomisk og vulgær, men nu på ny fejrer publikumssucceser. I de følgende år opsættes endnu flere. Af de 60 nyheder, der bliver opført i Heibergs direktørtid, er de 45 originale. Teaterhistorisk en storhedstid for vidunderpaladset, skønt Heiberg af samtiden stort set kun fik knubs.
    Tilløbsstykkerne er Shakespeare, som Heiberg ikke selv bryder sig om, ligesom han ikke kan udstå Bjørnson og Ibsen, endvidere komedier af den franske Eugène Scribe, tragedier af Oehlenschläger, Heibergs egne vaudeviller og Bournonvilles balletter. Hans "Et Folkesagn" bliver i 1853 med musik af J.P.E. Hartmann og Niels W. Gade den helt store succes. Samt ny dansk dramatik af Henrik Hertz, Carsten Hauch og J.C. Hostrup.
    På hjemmefronten er Heibergs flyttet til Søkvæsthuset på Christianshavn, hvor der er en lille have, som Johanne Luise beplanter og plejer til minde om Kamma Rahbek. Thomasine slapper af efter sine mange hverdagshistorier, som hun tjener godt på. Georg er blevet læge, men lider af en ondartet tuberkulose og dør efter flere års rekonvalescens i Sydfrankrig. Heiberg selv trækker sig mere og mere tilbage til sit nyindrettede observatorium med fjorten kikkerter, i hvilket han som refugium fra den offentlige debat fortsætter de studier af stjernernes veje og vildveje, der år forinden resulterede i årbogen Urania (1844-1846).
Til toppen
Kriserne på teatret og ikke mindst pressens forfølgelse af Heiberg udvikler muligvis en svulst, som Johanne Luise må tage til kurstedet i Marienbad for at få kureret. Desuden har hun mistet sin hemmelige kærlighed Michael Wiehe, der i hendes øjne har ladt hende i stikken. Deprimeret har hun inden afrejsen købt hele 45 morgengaver til gemalen, som bliver overrakt ham hver morgen af parrets tjener, da hun godt ved, at den champagneglade gemal sværmer for de unge balletdanserinder. Korrespondancen vidner om en kvinde, der hjerteskærende lider under, at hendes mand ikke formår at vise større hengivenhed og varme. Skyggen fra gamle P.A. sidder fast.
    Hun kommer sig, og det bliver til færre roller, men ikke mindre succeser. Sammen tager de på flere teaterrejser til europæiske storbyer, hvorfra de hjemfører en lang række skuespil. Om sommeren tager de på landet eller indlogerer sig i Bakkehuset. Tæppefaldet nærmer sig. Og Heiberg ved det kun alt for godt. De tomme champagneflasker begynder at hobe sig op i takt med den bitre viden om, hvor meget der tilsvarende gik op i teaterrøg.


Til 9. Digteren
Tilbage til 7. Johanne Luise Heiberg
Tilbage til Johan Ludvig Heibergs hovedside
Til toppen

Publiceret 18. marts 2004. Opdateret 25. januar 2005. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.