Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Johan Ludvig Heiberg

Flanør og doktor

Lystspilleren, 2
Af IBEN HOLK

  1. Digterkysset
  2. Flanør og doktor Du er på denne side
  3. I Paris og Kiel
  4. Vaudeviller
  5. Postflyveren
  6. Vendepunktet 1830
  7. Johanne Luise Heiberg
  8. Teatertorden
  1. Digteren
  2. Filosoffen
  3. Lystspilleren
  4. Tæppefald
  5. Værker
  6. Litteratur og links
  7. Slægtskabet


Flanør og doktor
"Don Juan" blev opført til ære for Anna Taube på hendes 26-års fødselsdag. Hun er gift med en slægtning af Gyllembourg, hvilket ikke forhindrer den 19-årige Johan Ludvig i at forelske sig i hende under parrets besøg i hjemmet. Han rejser derfor til Stockholm med det lønlige mål at komme i seng med hende. Det lykkes ikke, men der kommer mange samtaler og digte ud af kuren. Da Thomasine har lugtet lunten, hjemkalder hun ham i en rørstrømsk byge af breve, og det hele ender med et stort og uhyggeligt kærlighedsdigt til moderen.
    I de stockholmske palæer og hofkredse har Johan Ludvig fået smag for den aristokratiske livsform, da den er så sjov og så let. Noget tilsvarende findes på Sophienholm, hvor Frederikke Brun, der er gift med den rige Constantin Brun, holder salon, og hvor tidens førende kunstnere og videnskabsmænd samles med hofkredse og de kongelige. Frederikke Brun er den farverige og uhøjtidelige værtinde, der foruden at have en talentfuld og smuk datter, Ida Brun, er plejemor for flere af de berømte mænds uægte børn, således Thorvaldsens datter, Emilia Marie Zoëga.
    Johan Ludvig forelsker sig i dem alle sammen. Dog mest i Ida, som han skriver lange og mange digte til. Desværre er vers det værste, hun ved. Omgivelserne ser ellers straks, at de passer for hinanden, men Johan Ludvig mangler det sidste, den mandige alvor. Han kan tilbede og begære, men - faderens skygge - ejer ikke evnen til at elske helt og fuldt. Men der bliver danset bolero, fandango, soltarello og tarantella i de lyse nætter på Sophienholm.
    Kamma Rahbek kalder ham 'Den spanske', hvilket sikkert fortæller noget præcist om hans væsen og fremtoning. Han er høj, elektrisk, elegant og emotionel med en særlig distance, der kan virke som fornem, kontrolleret kulde. Han er nærværende og fraværende på samme tid - ellers ville han jo ikke være Johan Ludvig Heiberg. Flygtigheden skal vedblive at være hans kendetegn og medvirke til, at han altid er forelsket i mindst to på én gang. Samtidig med kuren til Ida Brun dyrker han således et forhold til den mere plumpe Camilla Buntzen, der er gift med moderens fætter. Med hende får han oven i købet to børn på slump, Georg og Anine.
Til toppen
    I 1815 dør Gyllembourg, langsomt er tæret op af sorg og depression, da han ikke har noget ordentligt at bestille og desuden længes efter sit tabte Sverige. Han efterlader sig stor gæld, og så står Thomasine dér igen. Lejligheden og alt inventar sælges, hvorefter hun begraver sig i en lille lejlighed på Blegdamsvej. Hun sygner hen, men Johan Ludvig og vennen Frants Howitz holder hende oppe, indtil hun modtager en pension af kongen, der gør det muligt at indrette en lejlighed i Amaliegade 135, hvor hun flytter ind sammen med sin voksne søn. Det er fra denne periode, hun i et brev skriver de i sandhed foruroligende ord om, at "de her har levet som børn; som elskende søskende, ikke som moder og søn".
    Den 25-årige Heiberg har i flere år ført en ekstravagant tilværelse som flanør, men nu skal det være. Han bliver i fuld fart magister i æstetik og samme år, 1817, doktor på en afhandling om "Det spanske Drama med særligt Henblik på Calderon", der er skrevet på latin. Det var dengang! Forsvaret foregår ligeledes på latin og varer fra 9 om formiddagen til 7 om aftenen. Opponenterne er professorerne Rahbek, Thorlacius og Sibbern. Fra auditoriet bl.a. rektor Meisling og den forvirrede Dr. Dampe.
    Dr. Heiberg søger fonden Ad usus publicus (Til folkets brug), der også sendte H.C. Andersen ud i verden, og det bevilger ham to års ophold til studier i Paris, mens rejsens formål selvfølgelig først og fremmest er at gense faderen. I udgangspunktet er det en identitetsrejse mere end en dannelsesrejse. Virkeligheden vil imidlertid noget andet.


Til 3. I Paris og Kiel
Tilbage til Johan Ludvig Heibergs hovedside
Til toppen

Publiceret 1. marts 2004. © 2004 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.