Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Meïr Aron Goldschmidt

Nemesis (1877)

4. Rejsen tilbage
Af IBEN HOLK

  1. Vejen til Nemesis
  2. Den religiøse roman
  3. Lovens lys
  4. Rejsen tilbage Du er på denne side
  1. Verdensgudinden
  2. Hieroglyffer
  3. Nemesisordet
  4. Litteratur og links

Rejsen tilbage
Forskeren begynder ikke ved tidernes morgen for herfra at gå frem i sin historiske undersøgelse, da han ved begyndelsen ikke ved, hvad der gemmer sig i tidernes morgen. Afhandlingen er formet som en opdagelsesrejse med udgangspunkt i nutiden, hvor talemådernes grove Nemesis udelukkende forbindes med retfærdig hævn eller straf. Et eksempel er den unge mand, der skriver to enslydende kærlighedsbreve til to unge damer, men forbytter brev og kuvert - Nemesis! Således flere eksempler på den populære og lave Nemesis-opfattelse.
    Den svenske botaniker Carl von Linné (1707-1778) samlede ikke kun på blomster, men også på Nemesis-eksempler i sit 'herbarium' Nemesis divina. Sporet går over en række samtidige digtere og filosoffer, hvis fortolkninger af Nemesis analyseres uden nævneværdigt resultat. Allerede her fornemmer læseren, at det er forfaldets Nemesis, der behandles, og at rejsen dybere ned igennem århundrederne vil afdække en mere og mere ægte figur tiltagende i styrke.
    Denne proces kulminerer foreløbig med romantikken og renæssancen, der repræsenteres af Herders filosofiske afhandling Nemesis, ein lehrendes Sinnbild (1786) og Dantes Divina Commedia (ca. 1310-20). Romantikken er en genopdagelse af renæssancen, ligesom renæssancen er epoken for genopdagelse af den antikke græske oldtid (da verden var ny). Det er denne, der får renæssance (genfødes) og heraf navnet. Herders afhandling er følgelig en vigtig station på rejsen.

Goldschmidt kritiserer værket synder og sammen. Især er han utilfreds med Herders tydning af Nemesis-attributterne. Vi skal derfor iagttage den kæmpestatue i Rhamnus som Fidias (eller hans elev Agorakritos) udførte efter Perserkrigene, hvor den oprindelige var blevet ødelagt. Med statuen har en hellenistisk tanke fået marmorform.
    I den ene hånd holder Nemesisfiguren grenen af et asketræ, i den anden en skål med en knælende æthioper over og på hovedet et diadem, der forestiller en murport. Den ene fod hviler på et hjul. Hvad betyder det? Encyklopædisternes komiske tolkning, som Herder overtager, fryder Goldschmidt: Man lavede pile af asketræ, hvorfor grenen symboliserer krigsgudinden. Guderne kunne godt lide at se sig om i verden og få noget godt at spise, så æthioperen symboliserer rejsen og skålen måltidet. Foden på (lykke)hjulet symboliserer gudindens træden al verdens lykke under fode.
    Goldschmidt, som er begravet i et hav af græske og latinske værker, kommer på sporet af en græsk historiker, Pausanias (2det-3die årh. e.v.t), der anfører æthioperen som symbol for, at Okeanos er fader til Nemesis. Det var i oldtiden almindelig kendt, at Nemesis var datter af Okeanos og Natten. Men Æthiopien ligger jo ikke ved havet. Så er det kirkehistorikeren Eusebius kommer til hjælp, idet han i I nævner, at ægypterne kaldte deres Nil Okeanos. Bingo! Nilen er altså Nemesis' fader. Fra Nillandet stammer hun. Her skal den endelige gåde løses.

Navnet vækker tilsvarende hovedbrud. Sprogforskere har ment, at det kommer af 'necessitas', den hårde nødvendighed. I en anden tradition er Nemesis datter af Jupiter og nødvendigheden. Andre udleder ordet af det græske 'nemein' (beherske land) og 'nomos' (lov). Ofte får hun tilnavnet 'Adrasteia'. Således i en strofe af digteren Antimakhos, hvor gudinden omtales som 'Herskerinden over Alt i Verden".
    I Platons dialog Fædros optræder 'Loven for Sjælene, for deres Kamp og deres Fald og for Alt, hvad de skulle vorde paa Jorden', og denne lov er sat af Adrasteia ('det uundgåelige'). Goldschmidt bemærker, at Platons levende lov og orden ikke er kold og hård, "men som kjærlig i Strengheden" (S.58). I andre traditioner kaldes gudinden Nemesis-Afrodite (som den rhamnusiske statue) eller Urania, den himmelske.
    Det bliver landsmanden Zoëga, Herders samtidige, der vover at hævde navneslægtskabet med den ægyptiske gudinde Athor. Adrasteia er da egentlig Atharstia. Sporet peger atter mod Ægypten.


Til 5. Verdensgudinden
Til M.A. Goldschmidts hovedside
Til toppen

Publiceret 18. april 2005. © by Iben Holk og Per Hofman Hansen.
Produceret med støtte fra Undervisningsministeriet.