Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
Epoker og ismer - 2: Romantisme

 Af IBEN HOLK


  1. Romantismen
  2. Idealismens 8 ord Du er på denne side
  3. Jegets dannelse
  4. Den absolutte
  1. Realismens æstetik
  2. Teksthistorie 1824
  3. Synsvinklen 1870
  4. Periodisering

[ Denne sides indhold er identisk med Poul Møller: En dansk Students Eventyr, 4 ]

Idealismens 8 ord
I romantikkens og romantismens litteratur og filosofi er der 8 ord, der optræder ustandseligt, og som vi derfor må bestemme i deres indbyrdes samspil:

Ånd - Natur - Idé - Frihed - Fornuft - Sandhed - Skønhed - Moral

Idealismen er den filosofiske retning, der fastsætter, at idéen er det virkelige i tilværelsen. Alt er idé. Ordet 'idé' er at forstå som den logik eller struktur, der ligger til grund for alt liv. Tanken har sit udspring hos den græske filosof Platon (427-347) og når et højdepunkt i romantikkens tidsalder, hvor 'idé' og 'ånd' ofte benyttes synonymt. I modsætning til idé/ånd står begrebet 'natur'. Naturen er den bundne lovmæssighed i mennesket, hvor ånden er den frie. Romantikken bliver en bestræbelse på at ophæve denne dualisme mellem ånd og natur. Ånd og natur er ét.
    At leve et liv i sandhed er ensbetydende med at leve efter sin idé/ånd/natur. Idéen er det evige og uforgængelige, fornuft og sandhed. Idéen er Gud. I romantikken herskede der den opfattelse, at der på forhånd eksisterede en objektiv moralkodeks, som man overtog, når man levede efter idealet. Som den romantiske fortæller, Karen Blixen, skrev et århundrede senere i komedien "Sandhedens Hævn" (1926, opført 1960): "Hvad det gælder om, er at holde forfatterens idé klar!"
    Den filosofiske baggrund for romantikken/idealismen er den tyske filosof og professor Immanuel Kant (1724-1804), der er født og død i Königsberg (i dag det mystifistiske Kaliningrad). Som hans årstal viser, udgår Kant af oplysningstidens rationalistiske tradition. Kant fik med sin filosofi afgørende indflydelse på det 19. og 20. århundrede. Det drejer sig om tre værker, der bliver til i løbet af 1780erne. "Kritik der reinen Vernuft", "Kritik der praktischen Vernuft" og "Kritik der Urteilskraft".
    Titlerne dækker over Kants erkendelsesfilosofi, hans etik og æstetik. Al erkendelse foregår gennem sanserne, mener Kant, derfor er al erkendelse begrænset. Det objektive og absolutte kan ikke erkendes direkte, men er forud ordnet igennem givne - 'aprioriske' - anskuelsesformer. Det er disse, Kant betegner som 'transcendentale', og som skulle få stor betydning for den romantiske digtning, hvor digtet bliver genstand og sted for den grænseoverskridende erkendelse.
    Kants etik kan sammenfattes i hans tre 'praktiske postulater': Guds eksistens, viljens frihed, sjælens udødelighed. En etik, der et århundrede senere skulle blive sat på en hård prøve af Nietzsche. Hovedbegrebet er den objektive moral, der formuleres i maksimen om det berømte 'kategoriske imperativ': "Handl kun sådan at din handling vil kunne danne basis for en almen lovgivning."
    Den er stadig ikke uaktuel. Med sin æstetik baner Kant vejen for et nyt kunstsyn, der skal blive romantikkens, idet han hævder, at det skønne, kunsten, ikke hører fornuftssfæren til. I oplevelsen veksler fornuft og følelse i et frit spil, der aldrig kan anfægte moralen, da moralen er overordnet det skønne. Skønheden er sin egen sandhed. En tidlig l'art-pour-l'art-filosofi.
    I sit kunstsyn nærmer Kants sig en overvindelse af den dualisme, han fremstiller i sin metafysik, hvor mennesket fastholdes i dets empiriske og naturbundne (ufri) karakter og intelligible væsen. Romantikkens filosoffer - især Schiller, Fichte, Steffens, Schelling, H.C. Ørsted forsøger alle at komme udover Kant for at forene den filosofiske dualisme i en romantisk monisme: Ånden i naturen.


Litteratur om Kant og Kants filosofi
  • K.E. Løgstrup: Kants filosofi. Gad, 1962.
    bibliotek.dk
  • K.E. Løgstrup: Kants æstetik. Gyldendal, 1965 og 1996.
    bibliotek.dk
  • K.E. Løgstrup: Kants kritik af erkendelsen og refleksionen. Gyldedal, 1970 og 1996.
    bibliotek.dk
  • Justus Hartnack: Kants erkendelsesteori. Gyldendal, 1965.
    bibliotek.dk

Til toppen
Til 2.3: Jegets dannelse

Til Epokes forside
Tilbage til Epoker og Ismer - Oversigt
Tilbage til Epoker og Ismer - 1
Til Epoker og Ismer - 3
Til Epoker og Ismer - 4

Publiceret 30. marts 2003. Opdateret 1. november 2012.
Copyright by Per Hofman Hansen og Iben Holk.