Digte (1872)
Ungdomstiden præges af rebelfeber, oprørsattituder og sold. Får via faderen dog arrangeret et arbejdsophold i London 1871. Det ville i vor tid svare til at sende en ungdomsoprører til Paris i 1968. I London er den nyudklækkede socialisme ved at få vind i sejlene på en anderledes revolutionær og rabiat facon end i København. Drachmann bliver revet med, og sender oprørsartikler til danske dagblade.
    Ved hjemkomsten opsøges han personligt af Georg Brandes, der opildner ham til digterisk produktion i det påbegyndte spor.
   I studentertiden skrev Drachmann allerede digte, hvis forbilleder var romantikerne Byron og Heine. Romantik der changerer i "sort romantik".
   Inspireret af Brandes-kontakten flår han en stribe digte af sig, der udkommer i 1872 med den i forhold til digtenes alarmerende krudtrøg lidt stillestående, men litteraturhistorisk bevidste titel Digte.
    Digtsamlingen indeholder det berømte Engelske Socialister, der siden for tid og evighed via skolebøgernes antologier har placeret dette dybt romantiske boheme- og renæssancevæsen som naturalist. Naturligvis fordi Drachmann som de fleste sensitive og rebelske mennesker sluttede op omkring frihedsfanfarens triumferende opgør med fortiden.
    "Gennembruddets første digter". Således blev Drachmann placeret litteraturhistorisk. Ikke for ingenting var debutbogen tilegnet Georg Brandes. Skønt gennembruddet i det naturalistiske regi for Drachmann blev en meget kort historie. Og ikke nok med det. Godt ti år senere havner han i et krast opgør med Brandesbrødrene og deres ideologiske linje. Drachmann ville være sig selv.

Improvisation om bord (1985) er en samling af Drachmanns digte i udvalg ved Sten Kaalø.

Journalistik
At Holger Drachmann havde en sammensat natur vidner de fortællinger, der udkommer samme år som de revolutionære digte. Med Kul og Kridt hedder bogen, der bliver efterfulgt af en samling i samme genre I Storm og Stille (1874). I disse bøger er tonen en helt anden. Det er samlinger af rejseartikler og historier, især sømandshistorien har Drachmanns hjerte og talent. Som litteratur må disse værker rubriceres under den lettere causerende underholdningslitteratur. Men som sådanne fulde af kvalitet. Drachmann mestrer her det flotte kast og den lynsnare vinkel på stoffet, der gav hans journalistiske fortællinger flugt og atmosfære.
    Læses debutdigtene i forlængelse af fortællingerne, viser den lyriske stil sig at være overvejende versificeret journalistik. Drachmann er med andre ord tidligt ude med den l00 år senere "nyskabelse" - knækprosaen.

En Overkomplet (1876)
Psykologisk roman om to brødre, som det går uhyre forskelligt. Af temperament er de forskellige på en måde, der vidner om, at de to brødre repræsenterer to sider af forfatteren selv: den ihærdigt arbejdende og disciplinerede over for bohêmebroderen, der lever spontant og fantasifuldt, men af lutter adspredelse bukker under.
    Men via kærlighedens mirakel får Drachmann ham stablet på benene og sendt til Amerika som pelsjæger med kone og børn på stribe. Ingen tvivl om, at forfatteren har taget bestik af sin virkelighed og sit projekt i livet: at sandsynliggøre ønskedrømme.
    Året efter følger romanen Tannhäuser (1877), hvis hovedtema påny er en splittelse af samme art som i den foregående roman: imellem det velordnede og det uforudsigeligt fantasifulde. Emnet er typisk for datidens frigørelsesdebat om forholdet mellem ægteskab, trofasthed og hjemmeliv over for erotisk flirt og kaprice. Som det hed dengang: at være "engift" eller "mangegift". Et tema som Drachmann skulle komme grundigt til at kende.

En Overkomplet er udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (1987) med efterskrift og noter af Aage Schiøttz-Christensen.

Den komplette tekst til En Overkomplet er tilgængelig som fuldtekst elektronisk dokument fra Dansk Nationallitterært Arkiv, Det kongelige Bibliotek.

Østen for Sol og Vesten for Måne (1880)
I de følgende år udsender Holger Drachmann ti prosabøger, fem skuespil, fire digtsamlinger, to æventyrspil, et epos - plus omfattende journalistik samt oversættelser bl.a. af Don Juan.
    Især med æventyrspillene rammer han en poetisk åre, der i motivverden og udtryk svarer til hans kunstneriske og personlige temperament. I samtiden vinder disse stykker et stort publikum og gør deres ophavsmand til en uhyre populær og folkeligt anerkendt digter.
    De to pågældende skuespil er Østen for Sol og Vesten for Måne (1880) og Der var engang (1885).
    De er iscenesatte som syngespil, der lægger sig tæt op af Johannes Ewalds syngespil Fiskerne (l779), hvis succes dengang netop gjorde stykkets forfatter til folkeeje og nationalt vartegn. Det er det samme, der sker godt l00 år senere for Holger Drachmanns vedkommende. Og der må tilføjes, at succesen ikke mindst skyldes komponisten Lange-Müllers stemningsfulde musik.
    Syngespillene vidner om, hvor langt væk fra naturalismens ‘kulde’ Drachmann havde bevæget sig, og at han i stedet ønskede at forny og overføre nationalromantikken til nutiden.

Østen for Sol og Vesten for Maane. Et Æventyrdigt (1880).

Forskrevet – (1890)

Her i ny udgave ved Lars Peter Rømhild. Borgen 2000.

Romanen, som er i to bind, viser Drachmann som direkte anti-naturalistisk forfatter. Der er tale om en "kaosroman" uden sandsynlighed i de psykologiske relationer og forklaringer. Derimod en furiøs, melodramatisk nøgleroman, hvor forfatteren er tilstede fra først til sidst. Helt modsat den naturalistiske roman, hvor forfatterpersonligheden ikke direkte må kunne mærkes: handlingen og personerne skal tale for sig selv.
    Som ‘selvbiografi’ får romanen imidlertid en ekstra dimension, idet forfatteren kaster sig ud i et afgrundsdybt opgør med sig selv, sit liv og sin generation. Fin de siècle stemningen er udtalt og dominerer romanens orienteringspunkter. Undergangsrædslen er dens bærende grundholdning, og den er som symptom på 90ernes virvar af nye politiske og eksistentielle bevægelser, anarkisme, nihilisme, dekadence i forbindelse med den seksuelle frigørelse overfor de nyidealistiske strømninger et tidstypisk værk, der viser forfatterens genkendelige splittelse, men i dette værk mærket af rædsel for at den genkendelige verden skal forsvinde.
    "Hele Landet er Forskrevet til Fanden" lyder det således alarmerende et sted. Og et andet sted: "Vi har levet på en Illusion!"
    I betragtning af at Drachmann var sin samtids "Digterkonge", tildelt kommandørkorset af Kongen i fødselsdagsgave og hyldet på rådhuset på 60-årsdagen, er hans portræt af Danmark anno 1890 tankevækkende. Portrætanalysen er blot ikke særlig gennemført, idet den fortaber sig i handlingens hovedkuldse kombinationer og vidtløftigheder. For ikke at sige billige romantricks.
    Romanens hovedtema er en kærlighedshistorie, ligeledes anaturalistisk. Dens budskab er en hyldest til den kyske kvinde, der i dette tilfælde er en Varietésangerinde, over for den yppige, livsglade, men depraverede overklassefrue. Konstellationen kunne have været omvendt ifølge samtidens vedtagne forestillinger. Her rummer romanen et originalt træk, hvor forfatteren af hjertets fortvivlelse og forførelse synger ud af sine dyrt betalte erfaringer. Bort set fra at der gerne er ugler i mosen, når kvindelighed besynges med Madonna-hymner!
    Da bogen skrives, har Holger Drachmann allerede været gift og skilt hele tre gange. Og han skulle blive ‘gift’ og skilt hele to gange endnu.

OM BOGENS TITEL Forskrevet – : dvs. skriftligt forpligtet. I bogen spilles generelt på forestillingen om at forskrive sig til Fanden: tankestregen efter ordet i titlen erstatter, hvad der tidligere stod i manuskriptet: "til Fanden". En del af romanens mange hentydninger til Faust-dramaet kan forbindes med samme motiv. Det hedder med vidt perspektiv, at tiden har forskrevet sig til onde magter, eller at vi forskriver os til samfundet, til teatret eller til et slet publikum. (Lars Peter Rømhild i Efterskrift og noter i Forskrevet, Bind 2 (2000), s. 693).

Forskrevet – er udgivet i 2 bind af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (2000) med efterskrift og noter af Lars Peter Rømhild.

	Knud Michelsen: Digter og storby. Tre romaners fortolkning af industrialismens København (1974). Om Herman Bangs roman Stuk, Holger Drachmanns Forskrevet – og Henrik Pontoppidans roman De dødes rige.
	Bo Hakon Jørgensen: En kvindes smil. [Om] Holger Drachmann: Forskrevet –. I: Læsninger i dansk litteratur. Bind 2: 1820-1900. Odense Universitetsforlag, 1998, s. 266-281.

Passion og tabets poesi
Drachmanns skæbne grunder sig på, at han med sit høje og ranke ydre, hestetænder og havombruste hovedhår tiltrak og blev tiltrukket af lidenskabelige og smukke kvinder.
    Ægteskaberne, fem i alt, holdt ikke længe, to til otte år. Hustruerne forlod ham pgra. hans impulsive, omstrejfende, letantændelige natur. Hver gang angrede han, rakte ud efter det tabte. Smerten omsatte han i poesi, således at man i hans værker kan spore en Vilhelmine-periode, en Edith-periode etc. Det er i disse passionsdigte, hvor savnet er muse, Drachmann udøver sin bedste poesi.
    Det er titler som "Sange ved Havet" (1877), "Ranker og Roser" (1879), "Dybe Strenge" (1884), der vil blive stående.
    På grund af digtsamlingerne og syngespillene "Østen for Sol og Vesten for Måne" (1880) og "Der var engang" (1884) indtager han positionen som tidens ukronede skjald. Ikke mindst fordi han i folks bevidsthed fremtræder som billedet af en digter. Sådan skal en rigtig kunstner se ud!

Fædrelandskærlighed
Oprørsdigteren fra 1872, Brandes-tilhængeren og den borgerskabsomstyrtende forfatter bliver allerede midt i 70erne mere fædrelandsstemt, dvs. forelsket i Danmark som sådan.
    Vel havde Latinskolen og Kunstakademiets lærere været lovligt snobbede og autoritære. Men fra 1875 bliver Drachmann tilknyttet Venstrepressen for sin journalistiske virksomhed, hvor han giver udtryk for at være ‘omklamret’ af brødrene Brandes’ program.
    I 1883 kommer det til et direkte brud, da Brandes i "Det moderne Gennembruds Mænd" rakker Drachmann ned. Drachmann svarer igen i undsigelsesskriftet "Ostende-Brügge" (fra rejseskildringen Skyggebilleder (1883)) med, at verdensborgerlighed og klassekamp ikke siger ham noget, ligesom udviklingstanken og fremskridtstroen anfægter ham.
    Det er dette sammenstød af nyt og gammelt han viser i titlen, "Ostende-Brügge": Ostende er den moderne badeby, hvor Drachmann ikke brød sig om at være. Brügge er den nationale, gamle, idylliske og smukke provinshovedstad, hvor tiden stod stille på en oplevelsesrig og fantasibefordrende måde. Her var godt.
    Herfra hylder han det danske, det folkelige, det hjertelige - vendt mod brødrene Brandes’ ‘kolde Lære, Ufolkelighed, Franskhed’.
    Drachmann vandrede således som politisk desperado fra det yderste venstre til det yderste højre, hvor han skriver sang til Garderhøjfortets indvielse samt fødselsdagsdigt til kongen. 1887 bliver Drachmann gjort til Ridder af Dannebrog.

Digterkongen
Drachmanns liv er så dramatisk, farverigt, modsætningsfuldt, utroligt og med så rige berøringsflader med samtidens bærende ideer, kulturorganer og hovedpersoner, at det i en biografitid som vor kan virke ejendommeligt, at der endnu ikke er kommet en biografi om ham. Eller en tv-serie!
    I konflikten imellem ægtheden i hans væsens rang og hulheden i hans tiltider arrogante selvopfattelse og udvendige bravader kunne der fremstå et portræt udover det sædvanlige. At vi dog har haft et sådant katastrofemenneske i Kongeriget.
    Konflikten var Drachmann selv bevidst, og han digtede over den, som allerede omtalt i Forskrevet – (1890), men uden kunstnerisk at kunne forløse splittelsen. For en nutidig fortolkning ville det interessante være at iagttage, hvor meget splittelsen var Drachmanns egen og i hvor høj grad han absorberede tidens splittelse i sig.

Vandenes Datter (1881)
Allerede i den lille roman Vandenes Datter retter han, ligesom i Forskrevet –, en advarsel til samtiden: Sæt ikke hjem og ren kærlighed overstyr til fordel for passion og fri erotik, der var slået igennem og på mode.
    Visse læsere rystede på hodet: Don Juan som moralist. Tannhäuser i kloster. Men for Drachmann har det uden tvivl været blodig alvor. Selv formåede han ikke at holde fast ved sit sjæleliv i kærlighed og samliv, at lade det vokse sig stærkt og smidigt og livsbekræftende, dertil var han for ødelagt af at være digter og offentlig person.
    Det gik i stykker. Og disse stykker udgør hans forfatterskab.

Drachmann er de store og blide følelsers digter. Rørstrømsk, forelsket, længselsstormende, fuld af havbrise og hjerteslag. Jordnær trods alt. Det er Drachmann vi synger Sankt Hans-aften omkring bålet, Midsommervisen. Plus flere af de sange, der har løftet og bevæget i samvær ved festlige lejligheder på arbejdspladser og højskoler. Majvisen med den vidunderlige optakt Hør, det summer af Sol over Engen ..., for ikke at tale om Den Spillemand snapped Fiolen fra Væg ....
    Drachmann har på trods eller i kraft af sit sønderknuste hjerte og forfestede liv været med til at bibringe dansk identitetsfølelse. Og mærkeligt nok er hans navn et anagram for Danmark!

Drachmann plus
Med til begravelsen var den dengang 34-årige Johannes V. Jensen, der netop i 1908 var det store navn i dansk litteratur efter udgivelsen af Digte (1906) og Myter og Jagter (1907).
    Her på den yderste spids gjorde Jensen sig nogle tanker om den generation Drachmann tilhørte, og som for denne Jensen var 80er-generationen. "De festede sig ihjel" er hovedtanken i det portræt Johannes V. Jensen siden tegnede af Holger Drachmann med sympati men på afstand. For han fandt, at der ikke var hvile eller ligevægt i deres livsform og arbejde.
    Af samme grund proklamerede Jensen omkring netop dette tidspunkt, at han tilhørte en generation, der ‘havde opfundet hverdagene’. Hverdagene skulle kunne holde - til hverdagene! Fest var noget helt andet og helt almindeligt. Men i flere passager i både hans prosa og lyrik mærkes en drachmannsk tone. Den danske tone.

Vandenes Datter i: Samlede poetiske skrifter, bind 5 (1907).

	Bøger om Holger Drachmanns forfatterskab
	Artikler i tidsskrifter og aviser om Holger Drachmann

	Gamle danske sange med tekst af Holger Drachmann Den spillemand snapped fiolen fra væg, Se det summer af sol over engen, Vi elsker vort land og Vinden er så føjelig.
	Skagen i gamle dage Med bl.a. Skagensmalerne og Holger Drachmanns hus og grav på Grenen.