Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
H. C. Andersen

Biografi

3a. De første værker og kærligheden 1818-1833
Af IBEN HOLK

Rimedjævelen Du er på denne side
Den flyvende poet
Kritiske røster
Filosofikum og Digte 1830
Riborg Voigt
Skyggebilleder
Levnedsbogen
Til  4. kapitel  >


Portræt af H.C. Andersen fra 1835
H.C. Andersen i 1835
Stålstik i Samlede Skrifter, bind I (1876) efter maleri af C.A. v. Benzon.
Rimedjævelen
H.C. Andersen er nu tilbage i sit elskede København. 22 år. Han indlogeres i første omgang hos sine gamle bekendte, kommandørkaptajn Wulffs i Bredgade. Privatlæreren bliver sproggeniet Ludvig Christian Müller på Christianshavn, der også er Søren Kierkegaards lærer. Nu får han endnu en besynderlig elev, som han næsten ikke aner, hvad han skal stille op med. Men Hans Christian har genvundet sit lune og lykkelige humør og har derfor overskud til at tage et ordentligt nap med grammatikken. Og jo mere han slider, jo mere får han lyst til at digte. Rimedjævelen vil ikke lade ham i fred.
    Han skal jo også have noget at spise. Og det siger en del om hans personlighed, at han er velkommen overalt. Han er med sin hjertelige høflighed og lystige barnlighed et frisk pust i de borgerlige hjem, da han desuden er uhyre belæst. Han kan underholde og more. Om mandagen spiser han middag hos familien Wulff. Tirsdag hos Collins. Onsdag hos teaterdirektør Godske Olsen. Torsdag hos enkefrue Louise Wilhelmine Müffelmann. Fredag hos Birgitte og H.C.Ørsted - i deres nye fornemme embedsbolig i Studiestræde. Lørdag hos familien Balling. Søndag til fri disposition.
    Hermed er den berømte 'middagsrunde', som HCA skulle dyrke hele sit liv, opfundet. Det kan man da kalde et netværk. Det hele beror på elementær tillid, overbærenhed og situationsfornemmelse. Og dertil en vis skamløs påtrængenhed og tro på sit ærinde. Alt sammen egenskaber som HCA har haft i rigt mål. Og efter verdensberømmelsen og rekonstruktionen af hans biografi, tjener det Danmark til ære, at vi kan mønstre en lang række fortræffelige mennesker, der kan tåle at blive set i kortene, hvad angår støtte og vejledning til den akavede skomagersøn fra Odense.
    Senere på året i 1827 får han sit eget logi på kvisten i Vingaardsstræde nr. 6 med skrå vægge og udsigt over byens tage og Nicolai Tårn, hvilket skulle få konsekvenser, da det indgår i titlen på hans første antagne dramatiske værk på Det kongelige Teater: "Kjærlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret?". Værtinden er enkefrue Kirstine Schwartz. Og er der noget HCA har sans for, så er det enkefruer, og han vinder da også hendes hjerte og tillid. Samtidig med at fruen er stolt af, at betalingen kommer direkte fra Kongens kasse.
    HCA er kommet i fulde omdrejninger. Og det trækker ikke fra hans digterdrømme, at hans "Ungdoms-Forsøg" fra 1822 (under psedonymet Villiam Christian Walter) bliver genudgivet under den nye titel "Gjenfærdet ved Palnatokes Grav". - "Digter eller Intet" havde han skrevet i dagbogen, da han var længst nede i sit sorte hul i Helsingør. Det er digter han vil være, selvom hans velyndere ikke bryder sig om tanken. For hvad med eksamen?

Den flyvende poet
H.C. Andersen spillede sit eget spil, samtidig med et han bøjede sig for sine velynderes krav og forventninger. Denne dobbeltsatsning gav pote, for han vidste, at det var igennem digtningen han fik identitet og den nødvendige selvtillid. Derfor ser vi ham i fuld gang med færdiggørelsen af en bog, der skal blive hans første gennembrud, umiddelbart før den afgørende eksamen.
    Birgitte og Hans Christian Ørsted inviterer i sommerferien 1827 den prominente digter J.L. Heiberg og opkomlingen Hans Christian Andersen på middag. Heiberg, der udgav hovedstadens vigtigste tidsskrift Kjøbenhavns flyvende Post, havde hidtil kun hørt om den sælsomme Andersen. Nu beder han ham sende nogle digte ind. Således debuterer HCA med to digte, en selvironisk humoreske "Aftenen" og "Den rædselsfulde Time", der er en fantasi om en ung digter, der falder i søvn på Rundetårn Bibliotek, hvor bøgerne begynder at snakke og danse. Altså narrestreger og med et lille 'h' som signatur.
    Alle troede de var af Heiberg. I det wulffske hjem læser faderen begejstret digtene op ved middagsbordet - denne Heiberg! - De er af Andersen! tilføjer datteren, Jette, og smiler til Hans Christian. Faderen, der ikke bryder sig stort om HCA, forlader befippet stuen. Også Kjøbenhavnsposten optager et digt, nemlig "Det døende Barn", som HCA via en svensk forbindelse havde fået trykt i udlandet, og som nu var kendt i hele Europa, uden at man vidste, hvem forfatteren var. H.C. Andersen begynder at blive berømt.
    Han kaster sig nu over et projekt med den snurrige titel "Fodreise fra Holmens Canal til Øst-Pynten af Amager i Aarene 1828 og 1829" - 6 uger før eksamen! Enkelte kapitler lader han gå til Kjøbenhavns flyvende Post. Den poetiske entertainer har sans for timing. Teksterne vækker opsigt og er på alles læber. Og nu stiller Hans Christian op til studentereksamen. Han er så nervøs, at han simpelthen besvimer med næseblod under eksaminationen. Han dumper i latin, men gennemsnittet holder. Han er nu student og bliver immatrikuleret på Københavns Universitet.
    "Fodreisen..." udgiver han på eget forlag via subskription. Den er så effektiv, at første oplag er udsolgt ved udgivelsen. Og 2. oplag går i trykken. HCA er flyvende. På en uge skriver han en vaudeville, "Kjerlighed paa Nicolai Taarn..." til eventuel antagelse på Det kgl. Teater. Og det bliver det. Rahbek er imod (for meget satire), men Heiberg er for. Den magiske bygning, som den 14-årige ved ankomsten gik rundt om tre gange, sætter ham nu otte år senere på plakaten og med fri entré gennem hele teatersæsonen. Jo, livet er som det skal være - et æventyr!

Kritiske røster
Premieren på "Kjerlighed paa Nicolai Taarn eller Hvad siger Parterret?" bliver en massiv succes - ikke mindst fordi HCAs studenterkammerater fylder Det kgl. Teater og giver stående ovationer efter tæppefald. I øvrigt viser HCA allerede i sit debutstykke originalitet ved at inddrage publikum i handlingen (!) - hvilket i øvrigt var et modefænomen i tysk romantik.
    Men nu begynder hans forfatterkolleger at knurre i kulissen. Succesen er for stor. Rahbek har tidligt sagt fra. Han får nu støtte af digterne Carsten Hauch og Henrik Hertz, der vedblivende skulle forfølge H.C. Andersen. Også Ingemann lader HCA vide, at han ikke bryder sig om hans parodier - og da slet ikke af Oehlenschläger. Og det gør Oehlenschläger heller ikke. Ligesom Poul Møller trækker i land i et brev til filosoffen F.C. Sibbern.
    Og fra Odense skriver Chr. Høegh-Guldberg denne faderlige hilsen, idet han frygter, at Hans Christian skal spilde sit talent på pjat: "See, disse er de Alvorsord, jeg har at sige Dem, unge Ven! - Hoer bedriver De med Deres Forfængelighed, og i evig Ruus, i Beilen til alle Mands Roes, har jeg altid seet Dem..."
    Den sad. Men den prellede sikkert også af. HCA vidste jo, hvad han gjorde. Edvard Collin havde læst korrektur på "Fodreisen..." og hjulpet ham med bogholderiet omkring subskriptionerne. Bogen havde han i øvrigt dediceret sin velgører Jonas Collin. Og det skulle ikke blive sidste gang. Heiberg, der med den nylige opsætning af "Elverhøi" indtog kulturens 1ste plads, havde rost bogen i en stor anmeldelse og fremhævet dens subtile arabeskform og musikalske komposition.

Dampskibet Caledonia
Danmarks første dampskib Caledonia kom til landet i 1819. Skibet blev indsat på ruten København-Kiel.

HCA var mere end godt tilfreds. Han var ovenud lykkelig. Derfor vender han ryggen til alle skumleriernes kævl og tager på sin første rejse med dampskibet "Caledonia", der går til Kiel over Kalvehave, Koster på Møn, Gåbense på Falster og Ravnsby på Lolland. At rejse er at leve - siger man og sender måske HCA en venlig tanke. Men sådan er det ikke for ham. At rejse er at lyve! Rejsen er virkelighedsflugt - til virkeligheden. Derfor legitimerede han flugten ved at skrive om den.
    Således også på denne tur, hvor digtsamlingen "Digte 1830" bliver færdig. Desuden skriver han på sin roman "Christian den Andens Dverg" - et af de få arbejder, der aldrig blev fuldendt. Det gjorde Johannes V. Jensen så for ham 70 år senere med "Kongens Fald". Turen fører ham endvidere over Fyn til Odense, hvor han i triumf møder alle de gamle venner, ligesom han besøger sin kære mor på Stiftelsen. Dér kom han så, hendes lange lemmedasker med ærteøjnene, der som dreng stod og sang for hende, når hun vaskede for hoffet i Odense Å.

Filosofikum og "Digte 1830"
I efteråret 1829 indskriver H.C. Andersen sig til filosofikum-eksamen. I fysik er han oppe hos H.C. Ørsted (1777-1851), der ville have givet ham 'præ', hvis han havde vidst, hvad elektro-magnetisme var. Det gjorde han godtnok ikke, men han består i samtlige discipliner. Og professor Adam Oehlenschläger kan underskrive eksamensbeviset til Candidatus philosophia Andersen.
    Så skal der festes. Det er hans nye veninde Signe Læssøe, der i sit og havnekontrollør N.F. Læssøes hjem i Taarbæk holder åbent hus om torsdagen for unge kunstnere, der inviterer. Her har HCA været sammen med Constantin Hansen, F.C. Sibbern, J.Th. Lundbye, Roed, Frølich, Jens A. Jerichau m.fl. Festens glade midtpunkt er naturligvis H.C. Andersen. Signe Læssøe kommer senere til at spille en betydelig rolle i hans tilværelse.
    1. nytårsdag 1830 er der et usædvanligt arrangement på Det kgl. Teater. Skuespillerinden Henriette Jørgensen vil deklamere H.C. Andersens digt "Klintekorset paa Møen" fra den endu ikke udkomne digtsamling. Prologen er af Oehlenschläger og Heiberg står for epilogen. Igen en fin timing. Bogen udgives tre dage senere. Og igen på eget forlag.
    "Digte 1830" afsluttes med et humoristisk eventyr, "Dødningen", der er skrevet over et vestfynsk folkesagn. Her dukker genren op for første gang. Allerede "Fodreisen..." har kapitler, fx "Dykker-Klokken", der foregriber "Den lille Havfrue" og "Agnete og Havmanden". Senere finder HCA ud af, at "Dødningen" måske ikke er den rette titel for en humoristisk fortælling, og skifter den ved en omarbejdelse i 1835 ud med "Reisekammeraten", der også i vor tid udkommer i nye udgaver.
    Hans Christian Andersen er i 1830 nået til et omdrejningspunkt, 24 år gammel. Han er en populær og selvstændig digter med flere originale digte, fortællinger og skuespil bag sig, og han har taget sine akademiske eksaminer. Hans hoved er fyldt med nye idéer til scenen, fordi han er overbevist om, at han skal skrive for teatret. At hans talent snarere ligger i fortællingen og eventyret er han endnu ikke orienteret om i det eksplosive værksted.
    Lucie Ingemann leder ham ellers på sporet i et takkebrev for bogen, når hun bemærkelsesværdigt skriver: "Hvad Eventyret angaar, da finder jeg det smukt paa alle de Steder, hvor De ligefrem fortæller eller skildrer uden at ville være humoristisk eller satirisk. Til slige Barneeventyr er den simple, naive, hjertelige Fremstilling vist den heldigste..."


Til toppen
Til 3b. Riborg Voigt, Skyggebilleder og levnedsbogen
Tilbage til H.C. Andersens hovedside



Denne side er publiceret på internettet 15. september 2002. Opdateret 6. august 2004.
Copyright 2002 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.