Epoke - danske romaner før 1900

Til Epokes forside
Epokes forside


Epoker og ismer
Romantik
Romantisme
Realisme/Idealisme
Realisme/Nyromantik
Realisme/Impressionisme
Naturalisme
Det moderne gennembrud
Symbolisme
Det sjælelige gennembrud
Mytisme
Det virkelige gennembrud

Kontakt Epoke
H. C. Andersen

Biografi

Ia. Barndom i Odense 1805-1819
Af IBEN HOLK

Hårde tider Du er på denne side
Glade dage
Små kår
Familiebånd
Skoletid
Artisten
Digteren
Billetten
Til  2. kapitel  >


Hårde tider
Hans Christian Andersen er født den 2. april 1805 i Odense og dør den 4. august 1875 i København.
    Med andre fødes H.C. Andersen ind i hårde tider. Napoleonskrigene (180l-1814) ekspanderer og inddrager Danmark, der uheldigvis satser på Napoleon efter en neutralitetsperiode, som ophører, da England og Frankrig går i krig. Sørgelig kendt er katastrofedagen den 2. september 1807. Danmark under Kronprins Frederik (senere Frederik VI) afviser alle engelske krav om udlevering af den danske flåde. I Øresund ligger en kampklar engelsk flåde med 30.000 mand. København stiller med et sammenskrab af 13.000 mand, hvoraf kun en trediedel kan siges at være soldater, til forsvar af byen. Det bliver som bekendt en tragedie.
    I to døgn bombarderer englænderne hovedstaden. 14.000 bombers nedslag forårsager kolossale ødelæggelser. Hundredevis af huse nedbrænder, hele kvarterer forsvinder, de dødes tal er over 2000 og endnu flere er kvæstede og sårede. København kapitulerer. Og englænderne sejler bort med den dansk-norske flåde. Krigen mellem Danmark og England - og dets allierede Rusland og Tyskland - er en kendsgerning. Også til Odense kommer krigen, og det får Hans Christian at mærke på flere måder.
    Krigen fører til økonomisk nedtur for befolkningen. Inflationen mere end halverer pengenes værdi i løbet af efteråret 1807. Og sådan går det nedad, indtil bunden er nået med statsbankerotten 1813. Det er umuligt for folk at få det til at løbe rundt.

Glade dage
Men leves skal der jo. Og i Odense, der i slutningen af 1700-tallet er en købstad med ca. 6000 indbyggere, er der gang i sagerne, hvis vi vel at mærke zoomer ind på kvarteret i den indre by omkring Skt. Hans Kirke. Her ligger Nørregade, Gravene, Dansestræde og Hans Jensens Stræde, der fører hen til Bangs Boder, Sorte Brødre Torv og - Comediehuset.
    En larmende og stinkende andegård har det jo dengang været. I modsætning til i dag, hvor kvarteret henligger i en temmelig hårdhændet stilisering, fordi det barn, vi kommer til om lidt, gik hen og skrev 156 eventyr (bl.a. eftersom han aldrig kunne glemme sin opvækst), der udødeliggjorde hans navn. "H.C. Andersens Hus" ligger på hjørnet af Bangs Boder og Hans Jensens Stræde, hvor det er indrettet som museum.
    I dette hus lever i 1805 Anna Sørensdatter (ca.1745-1825), gift for 2. gang med den 15 år yngre(!) handskemager og murer, Jørgen Rasmussen. Hun må have været en attraktiv og robust kvinde, for forinden opnår hun at få tre børn - vel at mærke med tre forskellige mænd. I sådanne tilfælde er 3. gang ikke 'lykkens gang', tværtimod havner man på vand og brød i Odense Tugthus, hvad Anna Sørensdatter da også gør. I fængslet forelsker hun sig i en anden indsat, nemlig Hans Pedersen, der er skrædder. Da de kommer ud, gifter de sig og flytter ind i 'H.C. Andersens Hus', hvor hun skænker ham et barn, der er en dreng, men ikke H.C. Andersen. Ægtemanden bliver slidt op og dør i en alder af 50 år.
    H. C. Andersens mor er det første af Anna Sørensens børn, nemlig Anne Marie Andersdatter, der kommer til verden i (vistnok) 1768. Faren er ukendt. Allerede som 8-årig kommer Anne Marie hjemmefra for at tjene ude, nemlig hos kroejer Rasmus Ibsen, hvor hun bliver i 12 år. Herefter hos en købmand i 5 år. Senere vasker hun tøj for embedsfolk i byen.

Små kår
Til Odenses glade kvarter kommer der nu en flot fyr fra Svendborg, pottemagersvend Daniel Rosenvinge, der desuden er rekrut i Kronprinsens 1. Grenaderkompagni. Ham kan Anne Marie alligevel ikke stå for, og det er der et par stykker til, der heller ikke kan, for han gør hele tre piger gravide, inden han forsvinder igen. Anne Marie føder H.C. Andersens halvsøster, Karen Marie, i 1799. Som sin mor har Anne Marie stået ved døbefonten i Skt. Hans Kirke med et uægte barn på armen og uden mand.
    I februar 1805 bliver hun gift i St. Knuds Kirke med den 10 år yngre skomager Hans Andersen. Nu har hun fint nok en mand, skønt hun allerede er gravid - med hvem? Den 2. april føder hun et drengebarn, der døbes Hans Christian Andersen. Fødslen finder sted i kalkslager Iversens hus i Dansestræde, da mormoren og hendes mand på grund af en tvivlsom politidom er flyttet fra 'H.C. Andersens Hus' til Bogense.
    Den lille skomagerfamilie har ikke noget fast sted at bo og må hutle sig igennem, indtil faren får en bevilling som friskomager. De bor forskellige steder i det samme kvarter, der som sagt er domineret af druk, tiggeri og hornmusik - Holselore, Klaregade (med tugthuset for enden) og Munkemøllestræde 3, der bliver Hans Christians egentlige barndomshjem fra 1807 til 1819. I dag museum med mindeplade på gavlen opsat af Odense Kommune den 2. april 1875 på H.C. Andersens 70-års fødselsdag.
    Huset er trangt med blot en stue, et værelse, et køkken og en gang - og værkstedet skulle jo også være der. Haven er uden for et vindue på loftet, hvor moren på tagets afsats har purløg og persille - den bliver til HCAs lille 'fehave', der dukker op flere steder i hans fortællinger. Forretningen løber knap rundt, og familien får understøttelse. Krigen kommer. Den arme Hans Andersen sælger sig som lejesoldat for 1000 rigsdaler, som han efterlader sin fattige familie at leve for. Tapper mand. Han kommer hjem som et vrag og dør allerede i 1816.
    Moren gifter sig dog hurtigt igen med en af farens venner, der også er skomager. Som H.C. Andersen langt senere bemærker, syntes hans stedfar meget forskellig fra hans far, men svarede til gengæld mere til morens karakter og temperament.

Familiebånd
I sine erindringer idylliserer H.C. Andersen disse dystre barndomsår. Griber hver lysstråle, der kan kaste et poetisk skær over miseren. Bemærkelsesværdigt er det, at han aldrig skriver et ord om sin mors slægt. Dén historie stod ikke til at redde. Ligesom han lægger røgslør over sin fars slægt. Og af gode grunde, da hans farfar, der også var skomager, simpelthen er sindssyg, men går frit omkring. Igennem hele sin opvækst har Hans Christian lidt af skræk for det gale menneske, der sammen med farmoren boede næsten dør om dør med familien i Munkemøllestræde, hvor de har haft deres daglige gang.
    Farfaren er, hvad vi i dag vil kalde maniodepressiv med eksalterede træk. Ond er han ikke, men outreret. Han skærer træfigurer, der ligner mennesker med dyrehoveder og dyr med vinger. På gårdene giver han 'legetøjet' til børnene og får madvarer med hjem. Helt skør er han altså ikke, men det gyser i den lille Hans Christian, når han ser ham i kvarteret grotesk pyntet med grene og blomster og efterfulgt af en jublende og drillende børneflok. Så gemmer barnebarnet sig skyndsomt.
    Farmoren får til gengæld positiv betydning for ham, ikke alene fordi han er hendes øjesten, men også fordi hun tager ham med til by- og markedsfester, arrangerer pinseudflugter i det grønne, etc. Desuden er hun af fornem familie, hvilket imidlertid blot er noget, hun bilder drengen ind, men det virker. Farmoren har i det hele taget en livlig fantasi og har sikkert fungeret som familiens vitale midtpunkt.
    Faren og moren har været forskellige både af ydre og indre. Moren høj, knoglet, altid i bevægelse, evigt snakkende, fløjtende naiv og med erotisk udstråling. Faren lille og tæt, indadvendt, flittig, men han tager sig tid til at læse for drengen, Holberg, 1001 Nats Æventyr, Shakespeare, hvilket nok har været lidt af et særsyn i kvarteret. Desuden skriver han selv morsomme vers og laver legetøj til barnet, bl.a. et lille perspektivteater.
    Det er sammensatte og konfliktfyldte familiebånd, der samler sig i HCA. Fra moren har han den høje statur og fysiske styrke, charme og naivitet. Fra faren følsomheden, den håndværksmæssige disciplin og opfindsomheden. Fra farmoren den udadvendte opdagerlyst. Kunstneriske elementer har der også været i farfaren - plus galskaben. Dertil det ukendte X (faren). Sådan kan baggrunden optegnes i store træk. Kendsgerningen er, at H.C. Andersen bliver den første anerkendte forfatter, der skyder op fra almuen - også når blikket vendes ud over det øvrige Europa.


Til toppen
Til 1b. Skoletid, artisten, digteren og billetten
Tilbage til H.C. Andersens hovedside



Denne side er publiceret på internettet 15. september 2002. Opdateret 25. juli 2004.
Copyright 2002 by Iben Holk og Per Hofman Hansen.